Karin Liltorps bitre tårer

På torsdag vil Folketinget vedtage Koranloven – den lov, der officielt markerer, at Danmark har underlagt sig sharialoven, og at landets egentlige magthavere sidder i Riyadh, Kabul, Istanbul og Teheran.

Skal man sammenligne dette knæfald for fremmede barbarer med en lignende begivenhed i dansk historie, må det være undertegnelsen af Antikominternpagten i november 1941, der officielt gjorde Danmark til allieret med Nazi-tyskland. Der er dog den forskel, at denne pagt kun holdt i godt tre år, hvorimod Koranloven aldrig vil blive ophævet, men for evigt vil have underlagt det tidligere fædreland Muhameds vilje. Nu ved barbarerne nemlig, at de blot skal true med vold og handelsboykot for at få den danske regering og det danske folketing til at makke ret, og da islams fortalere aldrig har opgivet kampen for at bøje hele verden under Allahs vilje, ved vi, hvad der venter.

Blandt dem, der stemmer for, er MF for Moderaterne, Karin Liltorp, som egentlig er imod, men vil trykke ja med ”en grædende finger”, som hun meddeler i medierne.

Hun har åbenbart glemt Grundlovens ord om, at Folketingets medlemmer ”ene er bundet ved deres overbevisning” (Paragraf 56), hvilket må betyde, at man ikke har nogen overbevisning, hvis man har deponeret den hos andre. Men i det mindste går det hende på at skulle forråde fædrelandet.

Hvordan det forholder sig med de øvrige jasigere, er ikke godt at vide. Lige nu glæder de sig over at have fået ram på Rasmus Paludan og andre formastelige, der har hånet profeten. Men måske bliver festen kortvarig. Måske kommer de til at ligge søvnløse over deres landsforræderi resten af livet. Og måske vil Muhameds mænd en dag belønne dem ved afslutte deres usle liv ophængt i en lygtepæl.

Det var i hvert fald sådan, det gik med de begejstrede venstreorienterede, der var med til at bringe ayatollah Khomeini til magten i Iran.