Kina styrer USA

Jeg går og venter utålmodigt på at modtage mit eksemplar af Peter Schweizers med spænding imødesete bog, ”Blood Money: Why the Powerful Turn a Blind Eye while China Kills Americans” [Blodpenge: Hvorfor de mægtige vender det blinde øje til mens Kina dræber amerikanere].

Bogen udkommer i morgen og forventes at skabe rædsel i USA’s herskende klasse, som ifølge Schweizer i vid udstrækning er købt og betalt af det kommunistiske Kina – og hvis det er sandt, bliver meget af amerikansk politik pludselig forståeligt. Samtidig må man konkludere, at hvad angår korruption på højeste sted, har USA ikke noget at lade Putins Rusland høre. Man kan måske oven i købet tilføje, at Putin nøjes med at puge penge til sig og skaffe sine kritikere af vejen, men at ingen har beskyldt ham for at gå fremmede magters ærinde. Men ifølge Peter Schweizer er det præcis, hvad magthaverne i Washington DC har gjort i årevis.

Schweizer er forfatter til en række bestsellere, og ingen har kunnet sætte en finger på hans research eller hans kildegrundlag. Man må derfor gå ud fra, at det også gælder hans nye bog, hvori han fremsætter højst kompromitterende beskyldninger mod topledere af såvel det demokratiske som republikanske parti. Hvis der ikke var hold i billetterne, ville han ville blive ruineret af retssager.

Og ifølge en foromtale på Mark Levins show på Fox News er det rare ting, som Schweizer og hans hold af efterforskere kan afsløre.

Schweizers hovedpointe er, at Kinas Kommunistiske Parti styrer store dele af det amerikanske magtapparat – simpelthen ved at bestikke de mest indflydelsesrige politikere. Og mens kommunisterne virkeliggør deres plan om at skabe kaos og underminere USA, gør politikerne ingen ting, fordi de er i lommen på Xi Jinping, som via mellemmænd har forgyldt dem med millioner og atter millioner af dollars.

Biden-administrationen har f.eks. intet gjort for at stoppe importen af fentanyl, der årligt dræber 100.000 især unge amerikanere. Som Schweizer forklarer, står Kina i samarbejde med mexikanske narkokarteller bag hele produktionen og indsmuglingen af det dødbringende stof. Men da Biden og hans forbryderfamilie er blevet hovedrige ved at forråde USA til de kinesiske kommunister, holder han grænsen til Mexiko åben for både migranter og narko. Samtidig vil han han gøre Donald Trump ansvarlig for den ulykke, som han selv har skabt.

Ifølge bogens foromtale afslører Schweizer også, at kommunistiske penge er gået til at betale bagmændene for de seneste års woke-fænomener og optøjer beregnet på at underminere sammenhængskraften i USA. Millioner er gået til de bøller, der foranstaltede voldelige optøjer i 2020, og nu de pro-Hamas- demonstranter, der råber op om deres jødehad op på amerikanske universiteter.

Ifølge foromtalen dokumenterer Schweizer, at Kina finansierer Hollywood og sikrer, at en række film – specielt beregnet for børn – slår på tromme for innovative seksuelle variationer, som aldrig ville blive tilladt i Kina. Hvis kommunisterne skal gøre sig håb om at udslette Vesten, må de først kappe enhver forbindelse til forældede forestillinger om far, mor og børn. Og ikke mindst til de ti bud: Du skal ære din far og din mor. Ha, ha! Det nye kommunistiske bud er, at du skal skide på de gamle idioter og følge partiets anvisninger.

Den ideologi, som Kina vil pådutte Amerika, ville sende folk i koncentrationslejr, hvis de prøvede at agitere for det samme i Riget i Midten.

Det bekymrer imidlertid ikke de amerikanske toppolitikere, der har ladet sig opfede af Kina-gysser. I den forbindelse nævner Schweizer Californiens guvernør, Gavin Newsom, som har været dybt indblandet i organiseret kinesisk kriminalitet, siden han var borgmester i San Francisco. Nu ser det ud til, at han bliver demokraternes præsidentkandidat i november. Det vil glæde revolutionens fortrop i Beijing.

Blandt de andre modtagere af Kina-penge nævner Peter Schweizer fredsprismodtageren Barack Obama og klimasvindleren John Kerry. Hertil kommer republikanernes leder i Senatet, Mitch McConnel, hvis familie har haft er årelangt og lukrativt samarbejde med sultens slavehær ovre i Kina.

Jeg spekulerer på, om også danske politikere og mediepersonligheder har modtaget en erkendtlighed for at have udvist forståelse for Kina – eller i det mindste holdt deres mund.