Et meget bredt politisk flertal er nået til enighed om grundlaget for den kunstige energiø i Nordsøen, der skal danne ramme om op mod 10 gigawatt (GW) havvind, skriver Børsen.
”Projektet, som kommer til at koste 200 mia. kr, og som får staten som majoritetsejer, har fået Ørsted til at gå ud med en kraftig advarsel: ’En kunstig ø i denne her sammenhæng er risky business. Vi frygter simpelthen, at det her bliver havvindens IC4-sag’.
24NYT: En energiø er en kunstig ø, hvor man samler energien fra et stort antal havvindmøller. En energiø vil være ekstremt kostbar, og det vil i bedste fald være en meget risikobetonet investering. Ørsted, der ikke kan mistænkes for at være skeptisk over for vindenergi, har advaret imod den slags projekter og frygter, at det bliver ”havvindens IC4-sag”.
Når et politisk flertal i Folketinget alligevel går ind for en energiø, skyldes det politikernes opblæste ego og sygelige trang til at gennemføre projekter, der placerer Danmark som et foregangsland i verden uanset hvor risikobetonet det måtte være og uanset hvor meget det måtte koste, for det er jo skatteyderne, der betaler.
“Med den her beslutning sætter vi rammerne for et afgørende fyrtårnsprojekt i den grønne omstilling. Ikke kun for Danmark, men også for Europa og resten af verden. I dag har vi taget et stort skridt fra vision til virkelighed. Jeg er glad for, at vi er så mange partier, der tager det skridt sammen” siger klimaminister Dan Jørgensen (S) i en pressemeddelelse.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)