Klima er big business

Af Lars Hedegaard.

Hvis man er bange for at dø af grin, skal man undlade at se denne video, som præsenterer 32 forudsigelser om kommende klimakatastrofer, der alle har vist sig at være forkerte. Klimaindustrien blev big business i 1970’erne, da eksperter fra ansete universiteter og FN begyndte at udsende alarmerende forudsigelser. I nogle år skulle vi være bange for, at en ny istid stod lige for døren. Da det ikke blev til noget, skiftede eksperterne hest og begyndte pludselig at spå om en altødelæggende opvarmning, der truede med at udslette alt liv på Jorden – med mindre vi aldeles øjeblikkeligt gjorde som klimaindustriens talsmænd forlangte.
Snart blev klimaindustriens reklameafdeling så stærk og indflydelsesrig, at store dele af Vestens befolkning blev overbevist om, at vi kun har få år tilbage at leve. Især børnene og de unge tror fuldt og fast, at verden går under om få år og er derfor parate til at acceptere ethvert indgreb, som klimamafiaen forlanger.
Vi er nu endt i en situation, hvor politiske spekulanter og globalistiske pengemænd blot behøver at sige klima, hvorefter de i fred og ro kan mele deres kage og påtvinge os et orwellsk rædselsregime, der vil fratage os den sidste rest af frihed.
Og det er faktisk ikke så morsomt.
https://www.youtube.com/watch?v=E1e5HAZo4iw&fbclid=IwAR1SmKoVzgtYHrm4e_jif1RTyDJcftF88DcuTYRVa-CivURBRAf-TC-Fr5Q&ab_channel=FactsMatterwithRomanBalmakov

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)