KLIMA: FN overdriver farerne ved klimaændringerne

En FN-rapport overdriver i modstrid med egne data de negative effekter af global opvarmning, skriver prof. Ole P. Kristensen i Berlingske:

“En rapport fra United Nations Office of Disaster Risk Reduction (UNDRR) med titlen ‘Human Cost of Disasters’ fokuserer primært på den rystende stigning i klimarelaterede katastrofer.

Problemet med rapporten er bare, at de fremlagte data ikke underbygger den alarmerende præsentation. Der er således en klar stigning i antallet af klimarelaterede katastrofer, men et endnu mere markant fald i antallet af dødsfald, som næsten blev halveret. Og en analyse baseret på FN-rapportens tal viser, at antallet af klimarelaterede katastrofer i perioden 2000 til 2019 viser en faldende tendens.

Sidst men ikke mindst viser en ny gennemgang af 54 studier, at i perioden 1998 til 2020 er der ingen evidens for, at større økonomiske tab fra vejrrelaterede hændelser skyldes menneskeskabte klimaforandringer, det skyldes alt muligt andet”.

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)