I køledisken skal klimahensyn konkurrere med sundhed, kvalitet, økologi og ikke mindst pris, når danskerne træffer valg om aftensmaden. Og her kommer klimahensynet til kort, oplyser den store danske emballageproducent Plus Pack og den børsnoterede norske gødningsfabrikant Yara over for Børsen.
”Danskerne er ganske enkelt mindre villige til at betale for, at middagsmaden har et lavere klimaaftryk. Det bekræfter en undersøgelse, som Yara har fået foretaget af analysebureauet Ipsos. Betalingsvilligheden er i virkeligheden større i Sydeuropa end i Nordeuropa.
Undersøgelsen konkluderer, at 58 pct. af europæerne overvejer klimaaftrykket ved indkøb, mens 51 pct. angiver, at de er villige til at betale for et fossilfrit alternativ. I Danmark gælder det ifølge undersøgelsen kun 42 pct. Af de i alt 12 adspurgte lande placerer kun Storbritannien og Norge sig lavere.
Danske indkøbere er særligt tilbageholdende med at investere i klimavenlige løsninger. Flertallet af danskerne svarer konsekvent, at de gerne vil handle klimavenligt, men analyser viser, at danske forbrugere ikke vil betale mere for det”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)