Klimatosserne ligger som de har stemt

Vi hører den sang hver dag. Danmark skal være frontløber i den grønne omstilling, for der gemmer sig et kolossalt vækstpotentiale i den grønne energiteknologi, som bare venter på at blive udnyttet. I en årrække var forsyningssikkerhed det overordnede mål for dansk energipolitik, men det er det ikke længere. Nu handler det om at redde klimaet og sikre mindst muligt CO2-udslip.

Den ”grønne omstilling”, der som et nyt mantra har erobret både det politiske parnas og virksomhederne i den grønne branche, bliver som bekendt forceret ud over al fornuft. Virkeligheden er, at energipriserne stiger, fordi stabile fossile brændsler udfases i et forceret tempo og erstattes af ustabile energikilder som sol og vind. Alle ved jo, at vinden til vindmøllerne i nogle år blæser mindre end andre, og at nedbøren i de norske og svenske fjelde, der leverer vandkraft til Europa, svinger fra år til år. Ikke desto mindre har danske politikere valgt at satse hele butikken på vind, vand og sol.

Hver dag bringer medierne indlæg, som plæderer for, at samfundet skal investere i den grønne omstilling, for det fremmer vækst, skaber arbejdspladser, gavner klimaet og reducerer opvarmning. Skatteyderne og forbrugerne har igennem årene betalt et voldsomt milliardbeløb i direkte og indirekte støtte til opbygningen af den danske vindmølleindustri, herunder Vestas. Det folkelige bidrag er blevet tålt i forventning om et langsigtet afkast i form af vedvarende energi til kostpris samt et tusindtal af eksportarbejdspladser i en ny industri.

Almindelige danskere har imidlertid ikke fået afkast, men tårnhøje energipriser, der vælter budgettet. Der er også stille om de grønne jobs. Vi har forgæves ledt efter opgørelser over, hvor mange grønne jobs Dan Jørgensen har skabt. Ifølge CEPOS tager den grønne mafia bestående af politikere, konsulenter, lobbyister og industriinteresser mindst 10 mia. kr. årligt fra almindelige skatteydere, herunder dem med de laveste indkomster, og omfordeler dem til aktionærer og direktører i de ”grønne” brancher.

I Børsen opfordrer Vestas adm. direktør, Henrik Andersen, danske politikere til i en fart at sætte konkret handling bag de grønne løfter og planer. ”Der skal bygges langt mere vedvarende energi, og tempoet skal skrues godt og grundigt op”, lyder det fra Henrik Andersen. Dan Jørgensen har hørt hans opråb. I regeringens energiudspil kaldet “Danmark kan mere II” lægges der bl.a. op til, at vindmøller og solceller i 2030 skal producere fire gange så meget skatteyderfinansieret grøn strøm, som de gør i dag. ”Problemet er, at vi efter regeringens udspil har endnu flere ambitioner for udbygningen af grøn strøm, men stadig uden et klart og oplyst beslutningsgrundlag”, skriver Berlingske.

Historisk lykkedes det Danmark at opbygge en elforsyning med en meget høj grad af forsyningssikkerhed og kvalitet. Det vil derfor koste danskerne dyrt, at politikerne prioriterer symbolværdien af grøn energi højere end forsyningssikkerheden her og nu. Tidligere var Danmark et foregangsland i kraft af landets stabile energiforsyning. I dag udråber politikerne Danmark til foregangsland med henvisning til fantasiløfter om, hvad de vil gøre i 2040 og 2050 (når de ikke længere sidder i Folketinget), og gør en ”signalværdi” til egentligt resultat.

Mens Henrik Andersen, Vestas og resten af den grønne mafia griner hele vejen ned til banken, hænger de danske klimatosser på naturgassen, når vinden og solen svigter. Det betyder, at Danmark vil slås med meget høje priser på gas, olie og el i mange år fremover. Og da politikerne ikke har klare svar på, hvor den billige grønne strøm skal komme fra, når elregningen skal betales eller når elforsyningen svigter, må danskerne nøjes med fantasifulde fortællinger om de store potentialer i den grønne omstilling.

André Rossmann