Kolesterolmedicin værner mod hjerneblødninger

Ud over at sænke kolesterol i blodet, virker medicinen statin også som et værn mod hjerneblødning. Det viser verdens hidtil største studie, som over en tiårig periode fulgte mere end en halv million personer, der kom i behandling med statin.

”Med studiet afviser vi en bekymring rejst af tidligere studier om, at behandling med statin er forbundet med øget risiko for hjerneblødning. Tværtimod påviser vi, at gruppen af statinbrugere, som ikke tidligere har haft blodpropper i hjernen eller hjerneblødninger, i mindre grad rammes af hjerneblødninger”, siger postdoc og læge Anette Riisgaard Ribe fra Forskningsenheden for Almen Praksis. Hun står i spidsen for det store danske studie, der er lavet i samarbejde med Aarhus Universitet.

I studiet, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift EClinicalMedicine, blev 519.800 personer fulgt fra de begyndte at tage statin i perioden 2004-2014. Forskerne fulgte disse individer og en sammenlignelig kontrolgruppe af personer, som ikke tog medicinen, og undersøgte, hvor mange der efterfølgende fik en hjerneblødning i hver af disse to grupper.

Overordnet viser studiet, at risikoen for at få en hjerneblødning er 22 til 35 procent lavere for brugere af statin sammenlignet med ikke-brugere efter de første seks måneders behandling. Fælles for personerne i studiet er, at de ikke tidligere har haft blodpropper i hjernen eller hjerneblødninger.

Tilbageholdende læger kan skade patienter

Brug af statin har ofte været diskuteret i lægekredse. Især blev læger tilbageholdende med receptblokken efter et klinisk forsøg i 2006 viste, at statinbehandling var forbundet med en ikke ubetydelig forhøjet risiko for hjerneblødninger. Det gjaldt dog for de personer, som tidligere var ramt af blodpropper eller hjerneblødninger. Selv om disse fund ikke kunne genfindes i flere metaanalyser, har bekymringen siddet godt fast, fortæller Anette Riisgaard Ribe.

”Kliniske behandlingsvejledninger anbefaler på nuværende tidspunkt at være særlig forsigtig med at ordinere statiner til patienter med tidligere hjerneblødninger, mens det er omdiskuteret, om statin også bør undgås til patienter med høj risiko for hjerneblødning. Derfor kan der være læger, som tøver med at behandle med statiner på grund af frygt for bivirkninger hos særligt skrøbelige patienter. Dette studie slår imidlertid fast, at risikoen for hjerneblødning er markant reduceret efter seks måneders behandling blandt personer, som får statin på baggrund af andre indikationer end blodprop i hjernen.

Vi konkluderer med studiet, at eventuelle bekymringer er ubegrundede hos denne patientgruppe og endda potentielt skadelige, hvis de medfører, at lægerne betænker sig med at udskrive medicin, da patienten ikke får den rette behandling”, siger Anette Riisgaard Ribe.

Studiets størrelse er en styrke

Da studiets omfang har været så stort som tilfældet er med over en halv million brugere af statin, har Anette Riisgaard Ribe og hendes forskerkolleger haft gode muligheder for at afprøve studiets resultater. Det har fx været muligt at sammenligne hvert individ i statinbehandling med fem ikke-brugere, som kan sammenlignes på alder, køn og sandsynlighed for at blive behandlet. Det siger noget om styrken i studiet og den sikkerhed, forskerne kan udtale sig med.
Anette Riisgaard Ribe forklarer:

”Brugerne og ikke-brugerne af statin i vores studie er relativ ens. Det betyder, at en nedsat risiko for hjerneblødning ikke kan forklares ved, det det er en ’mere rask’ gruppe, som lægen tør sætte i behandling med statin”.

De mange brugere af statin i studiet har desuden givet mulighed for at studere sammenhængen mellem behandling med statin og hjerneblødning i forskellige tidsperioder efter opstarten af statin.

”Vores studie er det første, der har været stort nok til at gennemføre sådanne tidsanalyser. Denne mulighed er særlig vigtig, når vi ønsker at udelukke, at statin rent faktisk kunne være skadelig – for det ville have være stærkt bekymrende, hvis vores studie viste, at risikoen for hjerneblødning var ens for brugere og ikke-brugere af statin lige efter opstart af medicinen, for så herefter at stige betydeligt hos statinbrugerne”.

Udelukker virkning fra andet medicin

Forskerne ser heller ingen tegn på, at den reducerede risiko for at få hjerneblødning kan kobles med, at personen også fik andre typer medicin, som forebygger hjerte-kar-sygdom. Da der er tale om en patientgruppe, som oftere bliver behandlet med flere præparater på samme tid, var det væsentligt at afklare, om statins beskyttende effekt i virkeligheden dækkede over virkningen af eksempelvis blodtrykssænkende medicin.

”Vi fandt dog det samme resultat uanset, om vi studerede effekten af statin blandt gruppen af patienter i samtidig behandling med blodtrykssænkende medicin eller blandt de, som ikke var i behandling med blodtrykssænkende medicin. Netop fordi studiet er så omfattende, kan vi udtale os med stor præcision”, siger Anette Riisgaard Ribe.

Bag om studiet

• Studiet er et landsdækkende, registerbaseret kohortestudie af statinbrugere og et tilfældigt udsnit af baggrundsbefolkningen matchet på relevante sygdomskarakteristika (såkaldt propensity score matching).
• Studiet er udført i et samarbejde mellem Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus, Sektion for Almen Medicin, Aarhus Universitet og Ældresygdomme, Aarhus Universitetshospital.
• Studiet er finansieret af Novo Nordisk Fonden.
• Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift EClinicalMedicine, som er et nyt tidsskrift i Lancetgruppen.
• Ca. 500.000 danskere er i behandling med statin (pr. 31-12-2017/seneste optælling)
• Link til den videnskabelige artikel: Statins and Risk of Intracerebral Haemorrhage in a Stroke-Free Population: A Nationwide Danish Propensity Score Matched Cohort Study