Mange i Venstres bagland står bag Inger Støjberg, skriver Berlingske.
”Internationale konventioner udfordrer ofte følelsen af ret og rimelighed hos det store befolkningsflertal, når det handler om indvandring og integration. Set med mange borgeres øjne handlede Støjberg rigtigt, da hun ville adskille par, hvor pigen var mindreårig.
Mange danskere har intet til overs for internationale konventioner, som efter deres mening giver rettigheder til de forkerte: De kan ikke forstå, hvorfor imamer kan få lov til at prædike mod grundlæggende danske værdier fra moskeer her i landet. Hvorfor Danmark skal tage imod IS-krigere. Hvorfor det ikke kan lade sig gøre at sende afviste asylansøgere og kriminelle ud af landet. Eller hvorfor strømmen af migranter ikke håndfast kan afvises fra Europa.
De mener, at mange konventioner er uretfærdige. Dette skaber friktion, modstand og protest”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)