Krokodilletårer og rædsel i Det Hvide Hus

Det går hurtigt i amerikansk politik.

Dagen efter, at præsident Biden havde opfordret til at placere Donald Trump ”i midten af skydeskiven”, fandt den 20-årige Thomas Matthew Crooks tiden inde til at affyre de skud, der kunne have fået Joe Bidens og mange andre demokratiske lederes hedeste drømme til at gå i opfyldelse. Biden siger selvfølgelig, at sådan skulle det ikke forstås, og at han er glad for, at Trump er i live. Det sker, efter at Biden i årevis har kaldt Trump en fare for landet og en diktator, der vil afskaffe forfatningen. Den siddende præsident har også overdænget sin politiske konkurrent med den ene løgn efter den anden.

Nu udgyder krokodillen i Det Hvide Hus tårer over, at et politisk attentat overhovedet kunne forekomme, og han synes pludselig, at det er på tide at neddæmpe den politiske retorik. Samtidig holder han fast i sin påstand om, at Trump er en trussel mod demokratiet. Det er fuldt forståeligt, for denne mislykkede og hykleriske præsident har ikke meget andet at gå til valg på. Efter lørdagens attentat vil alle, der ikke er forblændet af et afsindigt had til Donald Trump, vide, hvor truslen mod demokratiet i virkeligheden kommer fra.

Torsdag aften skal Trump tale til det republikanske konvent i Milwaukee, hvor de delegerede så godt som enstemmigt har udpeget ham til partiets præsidentkandidat, og det forventes, at han under indtryk af lørdagens mordforsøg vil opfordre til forsoning. Det er nok det værste, han kan gøre mod demokraternes geriatriske ekstremist. Det vil se kønt ud: Mens Biden rabler om Trump som noget nær Antikrist, vil Trump statsmandsagtigt optræde som den, der opfordrer amerikanerne til at neddysse de uforsonlige politiske modsætninger. Hvis demokraterne ikke skynder sig at finde en anden kandidat, kan det vise sig at blive en vinder for republikanerne.

På lawfare-fronten går det heller ikke godt for demokraterne. I går torpederede distriktsdommer Aileen Cannon fra Florida Justitsministeriets forsøg på at få Trump dømt for at have gemt hemmeligstemplede dokumenter på sin bopæl, Mar-a-Lago.

I en sensationel kendelse slog Cannon fast, at justitsminister Merrick Garlands særanklager, Jack Smith, var ulovligt udnævnt og således ikke havde ret til at føre sag mod Trump. Afgørelsen er et lammende slag mod Justitsministeriets og Det Hvide Hus’s hele valgstrategi, der er gået ud på at bruge retsvæsenet til at komme efter Trump, som de frygter ikke at kunne besejre ved et frit og fair valg. Det forventes, at dommer Cannons kendelse vil få afsmittende virkning på de andre retssager mod Trump.

Og for at gøre demokraterne yderligt deprimerede meddelte multimilliardæren Elon Musk i går, at han vil donere et svimlende beløb på 45 millioner dollars til Trumps valgkamp hver måned indtil valget. Det sker, efter at Musk i en kortfattet meddelelse på X pludselig oplyser, at han ubetinget støtter den republikanske kandidat.

I disse dage må demokraterne ærgre sig over, at Trump nåede at dreje hovedet, således at Crooks’s kugle kun ramte øret, for hvad skal de nu finde på? Magten vil de beholde for enhver pris. De kalder det demokrati.