56 årig kvinde stukket med kniv i Ringsted
Politiet er talstærkt til stede på en adresse på Roskildevej i Benløse – Ringsted i forbindelse med en anmeldelse om knivstikkeri, hvor en 56-årig kvinde blev stukket i maven.
Politiet fandt kort efter frem til den formodede mand, en 21-årig fra Ringsted, der i første omgang modsatte sig anholdelse og truede politiet. Betjentene afgav i den forbindelse varselsskud, hvorefter den 21-årige efterkom politiets anvisninger og blev anholdt uden yderligere dramatik.
Den 56-årige blev kørt til sygehuset til behandling og hendes tilstand meldes at være stabil. Efterforskningen er nu i gang på stedet for at få klarlagt omstændigheder omkring knivstikkeriet, ligesom den 21-årige skal afhøres. Anklagemyndigheden vil herefter tage stilling til, hvad der videre skal ske i sagen.
Politiet har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i sagen og kan således heller ikke oplyse motivet til overfaldet.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)