Har man penge, kan man få. Stadig flere forlystelsesparker for børn tilbyder mulighed for at springe køen over mod ekstra betaling. Det er usympatisk og urimeligt, at forlystelsesparkerne bidrager til denne forskelsbehandling for en minimal økonomisk gevinst. Det medvirker til ulighed blandt børn, hvilket er meget trist, skriver en forarget far i Berlingske.
”Jeg var forarget over, at Disney på den måde bidrog til forskelsbehandling af børn og så på en måde, hvor det blev udstillet lige for øjnene af dem.
Min forargelse blev dog, om muligt, endnu større, da vi sidste sommer var i Legoland. Vores danske virksomhed LEGO bidrager til fuldstændig den samme forskelsbehandling af børn. Vi valgte igen at se bort fra muligheden for at springe over i køen, hvilket vi dog næsten fortrød.
I Disneyland var tiltaget så nyt, at kun få benyttede sig af det, hvorimod det i Legoland et par år efter næsten var blevet mere reglen end undtagelsen, at folk med midler tilkøbte mulighed for at springe over i køen. At se så mange børn stå og vente, mens andre børn bare kom foran, var hjerteskærende og på ingen måde i orden. Det værste indtraf, da en far og hans søn gik foran køen og drengen spurgte faren, hvorfor de måtte gå foran, hvortil han svarede: ’Fordi vi har flere penge end dem’.”
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)