Færdselsuheld i krydset mellem Viborgvej og Ellehammersvej i Vejle
Sydøstjyllands Politi er i øjeblikket i gang ved et voldsomt færdselsuheld mellem en personbil og en brandbil fra Trekant Brand og Redning
Det må forventes, at oprydningen vil tage nogle timer, så derfor opfordrer Sydøstjyllands Politi trafikanter, der påtænker at ville køre på strækningen, til at finde alternative veje eller have tålmodighed i forhold til trafikomlægningen.
Det er for tidligt at sige noget om, hvordan uheldet er sket. Men brandkøretøjet var under udrykning på vej til en brand og er væltet om på siden. Personbilen er klemt under det og det antages, at der kan være fastklemte i køretøjet. De to brandmænd er reddet ud af brandkøretøjet.
Der er tilkaldt bilinspektør til stedet for at foretage tekniske undersøgelser af uheldsstedet og køretøjerne.
Sydøstjyllands Politi har ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt, heller ikke om de involverede personer, eller om hvordan eller hvorfor uheldet er sket. Det er elementer, der alle indgår i den videre efterforskning af uheldet.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)