Med det nuværende tempo har det lange udsigter, såfremt vi ønsker en ligelig kønsfordeling i Folketinget. Det skriver Berlingske.
I 1968 udgjorde kvinder blot en tiendedel af Folketingets medlemmer. 20 år senere var andelen steget til godt 30 pct., mens godt 37 pct. af medlemmerne i 1998 var kvinder.
De seneste to årtier er udviklingen så gået i stå, idet andelen af kvinder i Folketinget er landet på lidt over en tredjedel, og da antallet kun bølger frem og tilbage med få procentpoint. Således er der efter dette folketingsvalg 39 pct. kvinder på tinge.
Skævvridningen er ikke kun at finde i det samlede Folketing, men også i flere partier. Således er blot 12 ud af Socialdemokratiets 48 nyvalgte folketingsmedlemmer kvinder. I Venstre er 15 ud af 43 folketingsmedlemmer kvinder, og i Dansk Folkeparti er seks ud af 16 politikere i Folketinget kvinder.
24NYT: I den herskende nationale fortælling er ligestilling en indiskutabel og grundlæggende dansk kerneværdi. Men det er blot en af de mange myter, som dansk selvopfattelse bygger på. Det kan du læse mere om her.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)