Der bor unge mennesker med massive sociale problemer i alle dele af landet. Men de, der bor i de store byer, har langt bedre mulighed for at få hjælp til at løse deres problemer. Det er urimeligt og kan få store konsekvenser for udkantsdanmarks udsatte unge konkluderer LivaRehab i ny rapport.
”Alle de unge, der har været i kontakt med vores projekt, har oplevet at komme i klemme i systemet, selvom de slås med komplekse kombinationer af massive sociale problemer. De mindre kommuner oplever ofte at komme til kort på dette område. Vi har brug for at man fra nationalt hold opprioriterer området”, siger Flora Ghosh, direktør for LivaRehab– center for rehabilitering af mennesker med skadevirkninger fra prostitution, vold og seksuelle overgreb
Rapporten tager afsæt i LivaRehabs arbejde i den sydlige del af Sjælland.
”Sydsjælland er et område i Danmark, der er ramt af høj arbejdsløshed og manglende uddannelse – ikke mindst blandt de unge. Det er faktorer, der kan være med til at presse de unge ud i gråzoneprostitution for at få mad eller tag over hovedet. De unge mangler ganske enkelt handlemuligheder, det skal vi give dem”, fortsætter hun.
LivaRehab forslår blandt andet at:
- At den sociale infrastruktur styrkes, så de unge får flere handlemuligheder.
- At den forebyggende og opsøgende indsats opprioriteres
- At socialfaglige gennem efteruddannelse styrkes i at få blik for udsathed og seksuel risikoadfærd.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)