LIVET OG DØDEN I MORS MAVE

I 1973 afsagde USA’s Højesteret en opsigtsvækkende dom, der forhindrede delstaterne og deres vælgere i at lovgive om kvinders ret til at afbryde et uønsket svangerskab. Ifølge dommen var det forfatningsstridigt at forhindre kvinder i at få fostret fjernet i de første tre måneder af et svangerskab. Dommerne har nok været påvirket af tidsånden. 1973 var få år efter den vilde Woodstock festival. Det var midt i ungdomsoprøret, flower power, hippie-bevægelsen, sjov tobak, trompetbukser, bakkenbarter og klidmostre. Højesterets opgave er at påse, at al lovgivning i USA udspiller sig inden for rammerne af  Forfatningen, der trådte i kraft i 1789 og i overensstemmelse med de efterfølgende ændringer vedtaget af USA’s Kongres. Forfatningen siger ikke noget om provokerede aborter, som i øvrigt indtil moderne tid var anset som en forbrydelse og forbudt i samtlige delstater. I Øvrigt ligesom i Danmark, hvor fosterfordrivelse, som det hed i gamle dage, blev takseret til lang tid i tugthuset. Så Højesteret var her på forfatningsmæssig tynd is, idet delstaterne juridisk er suveræne stater, hvad angår alle forhold, der kun angår delstaten. Det er derfor, at USA’s præsident ikke kan iværksætte en national, samlet indsats mod covid-bekæmpelsen. I Californien lukkede guvernøren hele samfundet ned. Skoler, erhvervslivet, sportsarrangementer og restauranter. I Miami holdt man samfundet åbent næsten uden restriktioner. Det er også derfor, at nogle stater har dødsstraf, andre ikke.

Siden dommen i 1973 har der i USA været en hed debat mellem forskellige interessegrupper. På den ene side står Pro Life bevægelsen, der er mod abort i det hele taget og især, hvis den foretages sent i graviditeten. På den anden side optræder Planned Parenthood organisationen, der ligesom Demokraterne  går ind for, at abort er en sag mellem den gravide kvinde og hendes læge, hvilket betyder, at man tillader abort helt frem til fødselstidspunktet. USA’s transportminister Pete Buttigieg mener endda, at post-natal ’abort’ skal være lovlig, idet man først er et levende menneske, når man har draget sit første åndedrag. Det vil sige, at det efter hans opfattelse er i orden at myrde barnet i det korte tidsrum efter fødslen, hvor vejrtrækningen ikke er begyndt. Nu er Buttigieg måske ikke den, der er tættest på moderskabet, da han er til herrer og tilmed gift med en.

Nu er den evigt ulmende diskussion eksploderet i åben krig, fordi en emsig medarbejder i USA’s Højesteret har lækket et fortroligt aftaleudkast forfattet af højesteretsdommer Samuel Alito. Dokumentet antyder, at der nu er flertal i retten for at omgøre den oprindelige dom fra 1973 og i stedet lægge afgørelsen om abortpolitikken ud til de enkelte delstater. Det er således i USA’s forfatningsmæssige tradition, at borgerne i delstaterne debatterer og stemmer om de sager der regulerer samfundets liv i netop deres stat. Der er ingen tvivl om, at lækagen har til formål at rejse en folkestorm mod Højesteret, der skal skræmmes til at opretholde dommen fra 1973. Opinionsundersøgelse viser, at 26 af de 50 amerikanske delstater vil forbyde eller stærkt begrænse adgangen til abort, hvis 1973-dommen ophæves. De store folkerige stater ved Atlanter- og Stillehavet vil vælge fri abort til hver en tid, hvorimod delstaterne i midten af USA og de sydlige stater ønsker at lægge markante begrænsninger på adgangen til abort. En dugfrisk national opinionsundersøgelse fra primo maj foretaget for FOX NEWS viser, at godt 60 procent af USA’s vælgere ønsker at opretholde dommen fra 1973, men også at forbyde abort efter 15 ugers graviditet.

I november i år er der midtvejsvalg til Kongressen. Som det tegner sig nu, står Demokraterne til at miste deres jerngreb om USA’s politiske liv, hvad der en naturlig konsekvens af tårnhøj inflation, militær ydmygelse i Afghanistan, ukontrolleret indvandring af migranter og et voksende centralstyre af de demokratiske processer. Demokraterne håber nu på, at de folkelige protester mod ophævelsen af dommen fra 1973 vil bringe især de lavtlønnede kvinder tilbage i folden hos Demokraterne. Især de sorte kvinder. Ifølge en rapport fra Center for Urban Renewal and Education udgør sorte kvinder 14 procent af USA’s kvinder, men de står for 36 procent af aborterne, der siden 1973 har kostet 19 millioner sorte fostre livet. Det høje aborttal skyldes, at 67 procent af afroamerikanske børn må vokse op i en familie, der består af mor og børn. Far er væk. Ikke desto mindre fastslår undersøgelsen fra FOX NEWS, at de mest abortfjendtlige vælgere er borgerlige, katolikker, latinoer og sorte. Som dommer Alito skriver i sit lækkede notat. ” Fostret har en interesse i at få et liv”. Noget tyder på, at i fremtiden vil flere fostre slippe helskindet igennem og vil kunne opleve at se dagens lys for enden af tunnelen.