Løgnerborgmester trækker sig – “Drømmen om en bedre politisk kultur lever stadig i mig”

Alternativets kulturborgmester i København, Niko Grünfeld, trækker sig.

Det sker efter at Grünfeld er blevet afsløret i at være fuld af løgn. Medier har i de sidste par uger kunnet afsløre, hvordan Alternativets “grønne mand” har fusket med sit CV, og i forskellige sammenhænge oplyst, at han har uddannelse, som han ikke har.

I den forbindelse skrev politikeren; “Jeg har ikke bevidst skrevet noget forkert i mit eget CV”.

Niko Grünfeld oplevede desuden massiv kritik, efter det blev afsløret, at han havde indrettet sit borgmesterkontor på Københavns Rådhus for 130.000 kroner med dyre designermøbler.

Men nu er borgmesteren altså færdig.

 

Det sker med følgende meddelelse:

Kulturborgmesteren takker af

Jeg gik ind i politik, fordi jeg troede på, at vi kunne lave politik på en ny måde og fremskynde en seriøs bæredygtig omstilling. Det tror jeg stadig på. Men det er sværere, end jeg havde regnet med. Og med større konsekvenser for min familie og mig selv, end jeg kan forsvare.

Derfor trækker jeg mig nu som kultur- og fritidsborgmester i København.

Min kæreste og mor til mine tre børn er i det sidste stykke tid blevet udsat for ting, som jeg ikke kan acceptere. De skal ikke trues, de skal ikke antastes på vores hjemadresse. Desuden skal min person naturligvis ikke overskygge Alternativets grønne projekt.

Samtidig har de fejl, som jeg har begået – og som jeg har undskyldt for – betydet, at jeg ikke kan fokusere målrettet på den politiske opgave, som jeg har taget på mig, som jeg ønsker.

Jeg tror ikke på at gøre noget halvhjertet, så jeg siger tak for nu. Og glæder mig over alt det gode, jeg har opnået sammen med resten af Alternativet, siden vi begyndte denne rejse for snart fem år siden.

At vi er kommet så langt havde jeg næsten ikke turde tro på. Drømmen om en grønnere planet og en bedre politisk kultur lever stadig i mig.

💚♥️💚♥️💚

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)