Løkke & Co. er afkoblet fra befolkningen

Debatten om FN’s migrationspagt handler ikke om pagtens reelle indhold og implikationer, men ganske enkelt om et politisk valg. Det er nemlig i magtdanmarks interesse, at Danmark skal fremme den globalistiske, multikulturelle og immigrationsvenlige dagsorden.

Intet paradigmeskifte – Danmark skal fremme migration

I FN’s migrationspagt står det sort på hvidt, at lovlig migration er ”inevitable, necessary and desirable” og skal fremmes. Dette er i strid med holdningen hos DF, NB og de fleste danskere. Ting hænger derfor ikke sammen, når Løkke med den ene hånd indgår en aftale om paradigmeskifte, og med den anden skriver under på en pagt, der skal fremme migration.

Danmark skal lovbeskytte migranter

Eftersom immigration bliver en FN-sanktioneret menneskeret, forsvinder begrebet ”ulovlig immigration”. Den juridiske konsekvens af at sidestille migranter med flygtninge er, at migranter ligesom flygtninge bliver kategoriseret som ofre, som Danmark skal lovbeskytte på lige fod med flygtninge.

FN-pagten gør ikke hjemsendelser nemmere

Løkke & Co. påstår, at mens Danmark kan sige nej til mere migration, vil regeringen med FN-pagten i hånden kunne få andre lande til at hjemtage deres migranter. Påstanden holder ikke vand. Det hænger jo ikke sammen, at Danmark kan lægge pres på andre lande, uden at de samme lande kan lægge pres på Danmark. Og så er det velkendt, at det i praksis er næsten umuligt at sende migranter hjem, fordi det enten er i strid med internationale konventioner eller fordi Danmark mangler hjemsendelsesaftaler med konkrete lande.

FN-pagten åbner for aktivistisk fortolkning

Ligesom flere andre internationale aftaler vil FN’s migrationspagt blive en referenceramme og udgangspunkt for aktivistisk fortolkning af såvel international som national lovgivning.

I en juridisk afhandling skriver professor i flygtninge- og migrationsret på Københavns Universitet, Thomas Gammeltoft-Hansen, at FN-pagten kan blive brugt som ”soft law instrument”: “the Global Compact for Migration may come to have a considerable normative impact on the field of international migration law, despite its non-binding status” samt ”the Global Compact for Migration is bound to become an important soft law instrument, whether the drafting states intend it to or not”.

Lektor ved juridisk fakultet i Odense, Peter Starup, mener, at ”På sigt kan man være bange for, at FN-pagten er noget, der udvikler sig til en konvention, eller at det indirekte kan få betydning, når dommere tolker internationale forpligtelser”.

Samme syn på sagen har den belgiske folkeretsekspert Pierre d’Argent og den østrigske juraprofessor Matthias Herdegen.

Det er ingen tvivl om, at når hypen omkring FNs migrationspagt har lagt sig, vil aktivistiske jurister i justitsministeriet i ro og mag kunne anlægge en ”dynamisk” fortolkning af pagten og tilrette dansk lovgivning ”i pagt med samfundsudviklingen”.

Stemmeforklaring skal berolige skeptikerne

Regeringen modsiger sig selv, når den siger, at FN’s migrationspagt er en fordel for Danmark, alt imens den arbejder på en stemmeforklaring, der skal præcisere den danske tolkning af FN-pagten. Løkke er klar over, at FN-pagten er problematisk. Rent indenrigspolitisk er det derfor vigtigt for ham at bilde danskerne ind, at stemmeforklaringen kommer til at vægte højere end pagten selv.

Danmark kan blive sendt i skammekrogen – igen og igen

FN vil overvåge de underskrivende landes overholdelse af FN-pagten. Formålet er at udskamme de lande, der ikke lever op til pagten. Ved at gøre immigration til en menneskerettighed skal der ikke meget til, før det muslimsk-dominerede FN kan hænge Danmark ud som fremmedfjendsk og racistisk.

Et efter et trækker landene stikket

Indtil videre har en række af Danmarks nærmeste allierede fra NATO og EU sagt fra. USA, Australien og Kroatien samt EU-landene Bulgarien, Slovakiet, Ungarn, Polen, Tjekkiet, Estland, Østrig og Italien har således meldt ud, at de ikke skriver under. I Storbritannien har en underskriftsindsamling tvunget parlamentet til at afholde en debat om FN-pagten.

Og hvad gør Danmarks statsminister? Han tager til Marokko for at fremme migration. Sagde nogen ”paradigmeskifte”?

André Rossmann