Eftersom muslimerne i USA er ved at trække deres støtte til præsident Joe Biden tilbage og stemme blankt ved præsidentvalget i november 2024, påtænker Biden at genvinde deres støtte ved at indføre sanktioner mod israelske bosættere på Vestbredden. Den lydige danske vasalstat følger naturligvis trop, oplyser Kristeligt Dagblad.
” ’Der er også ved at være en forståelse for, at vi på linje med USA også er nødt til at gøre noget i forhold til israelske bosættere”, siger Lars Løkke Rasmussen.
I forhold til bosætterne peger den danske udenrigsminister på, at EU i sidste ende ønsker en tostatsløsning som vejen til fred. Her vil Israel og palæstinenserne få hver deres stat, så de i teorien kunne leve fredeligt side om side. Alligevel har Israel i begyndelsen af marts vedtaget yderligere bosættelser på Vestbredden. Et område, som ellers ville indgå i en palæstinensisk stat.
’Så vi er også nødt til at gøre noget der’, siger Lars Løkke Rasmussen”.
24NYT: Historisk har Danmark været førende, når det gælder om at forsvare palæstinenserne og besynge den såkaldte ”tostatsløsning”. Det kan derfor ikke undre, at man i Danmark gang på gang understreger behovet for en tostatsløsning, som palæstinenserne selv har sagt nej til gennem årtier. Virkeligheden er, at efter Hamas’ angreb den 7. oktober 2023 er den urealistiske drøm om en tostatsløsning rykket endnu længere væk. Hamas’ terrorangreb var sømmet i ligkisten på den i forvejen kuldsejlede fredsproces mellem palæstinenserne og Israel. En undersøgelse fra analyseinstituttet Gallup viste lige før jul, at kun 25 pct. af de adspurgte israelere støttede palæstinensernes ret til en selvstændig stat ved siden af Israel. Med sin dogmatiske Mellemøst-politik, der kræver en tostatsløsning, er Danmark derfor endt i en blindgyde, hvor man sammen med sine islamiske venner drømmer sig væk fra virkeligheden.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)