Under en nylig konference for EUs ledere i Bratislava viste Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, endnu en gang, at han er klar til at sælge ud af europæiske værdier.
Macron sagde nemlig, at Vesten til trods for, at Den Internationale Straffedomstol 17. marts i år udstedte en arrestordre mod Putin for krigsforbrydelser, bør forhandle med den russiske præsident, skriver Berlingske.
”Mens Macron er stærk i sin retoriske opbakning til Ukraine, og lader våbensystemer og anden bistand ledsage de noble ord, indtager han en særegen position i forhold til Putin.
Som den sidste vestlige statsleder mente den franske præsident, at Putin kunne tales fra at udvide krigen mod Ukraine, der startede i 2014 i Donbas og Luhansk, og han vakte også behørig opsigt sidste sommer med en udmelding om, at Rusland ikke må blive ydmyget i Ukraine.
Problemet er Macrons vedvarende og eklatante fejllæsning af Putin. Den franske præsident synes at tro, at hans russiske modstykke i bund og grund er en rationel aktør, som kan nås med argumenter. Et sådant paradoks kaldes for ’realisme’ i international politik. I hverdagssprog kaldes det for hykleri, og det udgør endnu en pind i den kiste, der er tømret sammen af vores egne tabte værdier”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)