Magten i Danmark udøves i det skjulte

Den socialdemokratiske regering åbnede i december 2021 for en debat om lempelser af offentlighedsloven med henblik på at give borgerne nemmere adgang til aktindsigt.

Alligevel har regeringen fremsat et lovforslag, der gør det nemmere at afvise anmodninger om aktindsigt, hvilket begrundes med, at man vil stoppe borgeres mulighed for uretmæssigt at bruge aktindsigt til at chikanere offentligt ansatte, der bare passer deres job.

Ifølge prof. Michael Gøtze indeholder lovforslaget gummiparagraffer, der ikke alene kan bruges til at standse chikane, men også til at begrænse borgeres retmæssige ønsker om at gå myndighederne efter i sømmene.

Offentlighedsloven blev under stor ståhej vedtaget i 2013. Ikke overraskende blev loven hurtigt benævnt ”Mørklægningsloven”. Især paragraf 24, der handler om ministerbetjening, er faldet kritikerne for brystet. Paragraffen sikrer, at mange dokumenter i det lovforberedende arbejde mellem ministre og embedsmænd i den stadig mere magtfuldkomne centraladministration kan fritages for aktindsigt.

De danske myndigheder stoler ikke på, at deres forvaltning af magten tåler dagens lys. Mængden af forhold, som danskerne efter myndighedernes opfattelse ikke bør have indsigt i, er derfor voksende.

Det gælder især regeringen og domstolene. Reglen er oftere og oftere, at dørene til retssalene bliver lukket for offentligheden, og at de lukkede rum i centraladministrationen og de dokumenter, der omgiver dem, bliver holdt mere og mere hemmelige. Under coronakrisen er store alvorlige og vidtrækkende beslutninger blevet taget i lukkede rum uden tv-kameraer.

I juni 2018 bragte Politiken en lækket lydoptagelse, hvor departementschef Sophus Garfiel siger til medarbejderne, at hvis der er oplysninger, som de ikke ønsker, skal komme frem i offentligheden, så skal de tilrettelægge arbejdet, så de ikke kommer frem. Embedsværket i centraladministrationen opfatter nemlig aktindsigt som en decideret uskik, og man går langt for at sikre lukketheden. Det er f.eks. velkendt, at man sætter fuldmægtige til at håndbære kuverter og USB-nøgler for at undgå kommunikationsformer, der kræver journalisering.

Kammeradvokaten, der rådgiver hovedparten af offentlige myndigheder i Danmark, har endda lavet et kursus i, hvordan embedsværket kan begrænse, afslå og begrunde aktindsigtsanmodninger ved at henvise til manglende ressourcer. Kammeradvokaten underviser med andre ord i, hvordan man holder befolkningen udenfor.

I den danske forvaltningskultur er lukkethed og mørklægning de bærende principper, som støttes af såvel de røde og blå partier som embedsværket. De to store regeringsbærende partier S og V er modstandere af, at mørklægningsloven revideres, da begge partier har en interesse i begrænset åbenhed.

Facit er, at politikerne og embedsmændene fjerner sig længerere og længere væk fra de borgere, de skal betjene. Åbenhed og gennemsigtighed i det illiberale Danmark har tabt til magtens arrogance.

André Rossmann