Man kan snyde det meste af folket hele tiden

Ifølge de danske medier er der lagt op til en tæt kamp om den franske præsidentpost mellem Macron og le Pen, når der skal stemmes i anden runde den 24. april. Det skriver de, fordi de skal holde læsernes interesse fangen, for i realiteten er valget afgjort. Partier, der repræsenterer 70 pct. af vælgerne, anbefaler franskmændene at stemme på alt andet end Marine le Pen, og det er yderst usandsynligt, at hun skulle have en chance.

Med denne snak om den kommende valggyser undgår medierne at stille det mest interessante spørgsmål: Hvad får de franske vælgere til ved valg efter valg at stemme på partier og politikere, som erfaringsmæssigt intet vil gøre ved landets mest påtrængende problem, nemlig den hastigt fremadskridende islamisering? Det samme spørgsmål kunne man stille til vælgerne i lande som Sverige og Tyskland, som også er modne til muhamedansk overtagelse. Og man kunne spørge til Danmark. Hvis man spurgte danskerne, om de synes det er en god ide, at islam bliver ved med at brede sig, vil de fleste nok svare nej. Alligevel går de hen og stemmer på partier, som ikke vil gøre noget ved problemet, men som til gengæld er gode til at holde borgerne hen med snak.

Det var præsident Franklin Roosevelt, der sagde, at man ikke kan snyde hele folket hele tiden. Det er rigtigt, men man kan snyde det overvældende flertal hele tiden, som vi har set i Danmark siden udlændingeloven af 1983. Folketinget vedtog den med 155 stemmer mod 12, så man måtte være et skarn, hvis man tvivlede på den ophøjede hensigt.

Den nedslående konklusion er, at de fleste ikke lader sig overbevise af kendsgerninger, selv om de har dem helt inde på livet. Argumenter gør heller ikke indtryk. Det afgørende for vælgernes handlemåde er fastlåste forestillinger om godt og ondt. Hvis folk årti efter årti bombarderes med den fikse ide, at det er ondt at ville have et dansk Danmark, et svensk Sverige og et fransk Frankrig, ender de med at slå syv halvmåner for sig og stemme på de gode, som man kan kende på, at de ikke er onde.

Og hvem vil ikke være på det godes side, selv om det kan gøre ondt?