Falsk vicevært stjal pung fra 70-årig kvinde
En 70-årig kvinde fik i går kl. 16.15 stjålet sin pung af en mand, der udgav sig for at være vicevært.
Manden kom pludseligt ind i hendes hjem på Voldbækvej i Brabrand og sagde, at han var ved at se på radiatorerne i lejlighederne.
Efter at have gået lidt rundt i hjemmet, gik han igen, og først senere opdagede kvinden, at hendes pung var væk.
Hun beskriver manden som:
- Mellemøstlig af udseende, brun hud
- Ca. 175-180 cm. høj
- Kort, sort hår
- Ubarberet
- Talte dansk med accent
- Iført cowboybukser og mørk dynejakke
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)