En 69-årig kvinde blev mandag morgen kl. 09.05 udsat for gaderøveri på Langenæs Allé i Aarhus. Kvinden forklarede, at hun havde været ude at gå, da hun pludselig blev skubbet omkuld bagfra, hvorefter en ukendt gerningsmand tog hendes taske og løb fra stedet.
Manden beskrives som:
- Mellemøstlig af udseende
- 185-190 cm høj
- Almindelig kropsbygning
- Brun hud og kort, sort hår
- Iført sort hættetrøje, sorte joggingbukser og grå kondisko
- Tasken, som manden stak af med, var lilla.
Østjyllands Politi hører gerne fra vidner eller andre, der kan have oplysninger om manden, på telefon 114.
**
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)