I ugerne 33, 34, 35 gennemførte politiet målrettede indsatser i forbindelse med skolestart landet over.
Politiindsatserne var koncentreret om skoleveje, hvor der især blev fokuseret på:
- bilernes hastighed
- om børnene var fastspændt i bilerne i sikkerhedssele
- om førerne selv huskede at anvende sikkerhedssele
- skolepatruljernes arbejde
- forældrenes trafikale adfærd, herunder parkering, i forbindelse med aflevering af børn ved skolerne.
Ved kontrollerne på skolevejene blev der samlet set, i de 3 uger, konstateret lidt over 7.700 forseelser, heraf:
- 7.078 hastighedsovertrædelser på skolevejene.
- 118 voksne benyttede ikke sikkerhedssele og i 72 tilfælde var børnene ikke fastspændt
- 87 benyttede mobiltelefon under kørslen
Resultatet af skolestarts-kontrollerne vidner om nødvendigheden af politiets tilstedeværelse. Vi arbejder hver eneste dag på at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne samt skabe tryghed i trafikken. Skolebørn skal føle sig trygge ved at færdes i trafikken, og forældrene skal føle sig trygge ved at sende deres børn ud i trafikken. Heldigvis er vores skoleveje meget sikre, men jeg er ærgerlig over, at vi hvert eneste år kan sigte så mange trafikanter for at overtræde færdselsloven, og i år er ingen undtagelse”, udtaler politiassistent Christian Berthelsen, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.
Resten af skoleåret vil politiet løbende afholde kontroller på skolevejene, ligesom politiet næste år vil gentage den målrettede indsats vedrørende skolestart i et tæt samarbejde med Rådet for Sikker Trafik, TrygFonden og kommunerne.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)