Messenger-lignende app hjælper udfordrede unge til job og uddannelse

Siden september har Varde Kommunes Afdeling UNG gjort brug af den nyudviklede app, WAKKS.

WAKKS varetager den elektroniske kommunikation med de ca. 400 borgere mellem 18 og 30 år, der er tilknyttet Afdeling UNG i Varde Kommunes Jobcenter.

Tidligere kommunikerede Jobcenteret med de unge på sms, men da EU’s databeskyttelsesforordning trådte i kraft maj 2018, blev det en udfordring at fortsætte med at kommunikere på de unges præmisser, uden det gik ud over datasikkerheden. Dette lagde grund for udviklingen af appen WAKKS. Et tiltag der skal være med til at understøtte, at de unge får uddannelse og job.

Indtil videre har 46 kommuner vist interesse for appen, og den er allerede blevet indført i Esbjerg, Syddjurs og Rebild Kommune.

CITAT

Michelle Valkær, Job- og uddannelseskonsulent på Jobcenter Varde:

”Vi har en stor gruppe unge, der har svært ved at honorere krav om at tjekke e-Boks og forstå det, der bliver sendt. Vi har også nogle unge, der har rigtig svært ved at tale i telefon på grund af diagnoser eller andre udfordringer. Appen gør det lidt nemmere for dem at komme i kontakt med os.”

”Vi har ikke længere den byrde, at vi selv skal journalisere, for det gør appen automatisk. Det giver os dermed bedre tid til borgeren.”

”Job- og uddannelseskonsulenterne har nu langt mere viden om, hvad der foregår i den unges liv, hvilket er vigtigt for at kunne skabe en plan og et forløb for den unge.”

Thomas Neville, projektleder for WAKKS:

“I arbejdet med udviklingen af WAKKS, har vi involveret brugerne hele vejen igennem udviklingsprocessen. Det betyder, at WAKKS er skræddersyet til hverdagen for både de unge og medarbejderne.”

OM APPEN

  • Appen WAKKS er udviklet med inddragelse af medarbejdere ved Afdeling UNG samt en gruppe unge borgere, der er tilknyttet Jobcentret.
  • WAKKS sender beskeder mellem den unge og Jobcentret på en sikker måde og journaliserer automatisk korrespondancen for medarbejderen.
  • WAKKS minder i sit udtryk om appen Messenger og kan sende beskeder, billeder samt dokumenter.
  • Appen kræver NEM-ID for at logge på første gang. Derefter kan man enten vælge at bruge en 4-cifret kode, ansigtsgenkendelse eller fingeraftryk for at få adgang.
  • Se animationsvideo om appens funktioner i vedhæftede link.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)