Mickey Mouse fra SDU

“Lektor Niels Bjerre-Poulsen, som hyppigt optræder i TV som USA-ekspert, har udgivet en bog med titlen ”USA – kampen om magten fra Washington til Trump”. Bogen afviger ikke fra det generelle billede af de politiske forhold, som der er konsensus om i medierne: Trump er en skidt fyr”, skriver Bent Blüdnikow i en anmeldelse i Berlingske.

Det kan ikke overraske, for det er, hvad bl.a. danske mediebrugere har kunnet læse, lige siden Trump blev kandidat til præsidentposten og efterfølgende vandt valget. Undersøgelser har vist, at Trump får en uhyre negativ behandling af den etablerede presse, både i USA og i Danmark.

Som regel er der to sider af de fleste politiske sager, og hvis man læser borgerlige medier i USA, vil man da også kunne se, at der er flere nuancer end fremstillingen i danske medier.

Desværre er vi i Danmark stort set uden denne mediepluralisme, hvorfor Niels Bjerre-Poulsen læner sig udelukkende op ad den Trump-fjendtlige medier.

Hos Bjerre-Poulsen får vi kun den ene side af sagen. Denne ensidighed præger hvert eneste aspekt af Bjerre-Poulsens bog, hvor der ikke er ét positivt ord om Trump og hans politik. Han citerer alle mulige eksperter, der mener det samme som Bjerre-Poulsen selv, nemlig at Trump var skyldig.

Bjerre-Poulsens bog adskiller sig ikke fra det generelle mediebillede, vi ser i danske medier. Den er så forudsigeligt Trump-hadsk, at det er skandaløst.

24NYT: 11.000 forskere fra 153 lande, herunder Danmark, har i 2019 skrevet under på et klimamæssigt nødopråb, som blev offentliggjort i medierne over hele verden. Det er påfaldende, at kun 10 pct. af de 11.000 forskere beskæftiger sig med klimaforskning, samt at blandt underskriverne var Mickey Mouse og rektor Albus Dumbledore (fra ”Harry Potter”). De 11.000 Mickey Mouse-forskere har valgt at sætte deres uvildighed og troværdighed over styr ved at agere som en aktivistisk part i klimasagen og legitimere den grønne dagsorden.

Inden for amerikanske studier i Danmark findes der ligeledes aktivistiske Mickey Mouse-eksperter. Den mest kendte er Niels Bjerre-Poulsen fra SDU, som er blevet fast inventar på bl.a. TV2 News, fordi han altid står parat til at tegne et primitivt, ensidigt billede af amerikansk politik og svine den amerikanske præsident til.

I sin kritik af USA’s præsident lægger Mickey Mouse-eksperten Bjerre-Poulsen sig tæt op ad de venstreradikale amerikanske medier og efterplaprer tanketomt deres analyser i stedet for at foretage selvstændig research. Han agerer ikke som USA-ekspert, men derimod som en aktivistisk part i den hetz, som TV2 News og andre danske medier driver mod den amerikanske præsident dag ind og dag ud.

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)