Om et halv år takker den amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands, af og rejser hjem til USA, skriver Berlingske.
Uanset om Trump vinder valget eller ej, er det slut. Sådan er det for politisk udnævnte amerikanske ambassadører, uanset om ”deres kandidat” vinder en anden omgang i Det Hvide Hus.
Om hun har haft succes som USA’s ambassadør i Danmark? Ja, ubetinget.
For hun har fået åbnet for amerikansk indflydelse i Grønland.
Hun har flyttet Danmarks syn på forsvarsbudgettet.
Og hun har skabt opmærksomhed om kinesernes indflydelse på en måde, så vi aldrig har været i tvivl om, at hun var ansat til at være Trumps udsending på dansk jord.
”Alle republikanske præsidenter har haft svært ved at få en fair behandling i Danmark. Jeg tror, at 92 procent af den danske presse er negativ, og jeg tror, at man kan lære noget af Fox News, som halvdelen af tiden er kritisk over for Trump”, siger ambassadøren.
”Når jeg ser tilbage på Reagans eftermæle, har det ændret sig. Da jeg i begyndelsen besøgte danske politikeres kontorer i København, så jeg souvenirer som en slags hyldest til Reagan. Danske politikere var nu blevet meget positive over for hans eftermæle og hans politik. De var rosende over for, hvad han var i stand til at udrette, især under Den Kolde Krig, og hvad han udrettede. Jeg tror, at når jeg vender tilbage til Danmark om 10-20 år, så vil jeg se souvenirer med Trump på nogle af politikernes kontorer”, siger Carla Sands.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)