Moesgaard udstiller vikingebåd fra Norge

Moesgaard Museum ved Aarhus udvider nu sin permanente vikingetidsudstilling med en vikingebåd fra en af vikingetidens mest berømte og velbevarede skibsfund. Det drejer sig om en mindre vikingebåd, som blev fundet på dækket af et stort vikingeskib, Gokstadskibet, som er blevet udgravet fra en gravhøj i Sydnorge. Fundet har indtil nu været udstillet på det norske vikingeskibsmuseum på Bygdø, som hører under Kulturhistorisk Museum i Oslo. Men museet skal til at bygge et nyt vikingemuseum og derfor har Moesgaard helt unikt fået lov til at låne og udstille en af de mindre vikingebåde, mens der bygges nyt museum i Norge.

Vikingebåden, som vil kunne ses på Moesgaard fra 6. november, er en ud af tre både, som blev fundet på dækket af Gokstadskibet, i forbindelse med udgravningen af en gravhøj ved Vestfold i Norge. De tre mindre både ligner de store drageskibe fra vikingetiden til forveksling. Båden, som kan ses på Moesgaard, er 6,5 meter lang og har fire årer.

De små, manøvredygtige både anvendte vikingerne til at ro mandskab eller udveksle ordrer mellem skibene i de store krigsflåder. Bådene kunne også anvendes som landsætningsfartøjer, til rekognosceringer i fjendtligt eller ukendt terræn, til at lodde vanddybder og til overraskelsesangreb på styrker på land.

Det er første gang en vikingebåd får lov til at rejse ud af Norge og blive udstillet i udlandet. Udstillingen er en del af et fremtidigt tættere samarbejde mellem Moesgaard og Kulturhistorisk Museum i Norge.

”Gokstad-fundet er enestående, og det er en fantastisk mulighed for os at få lov at vise den. Når man står foran båden, får man virkelig fornemmelsen af vikingeskib. Båden åbner for så mange fortællinger: om vikingernes skibe og rejser ud i verden, om handel og krigstogter, om de rige skibsbegravelser og den nordiske religion,” siger direktør for Moesgaard Museum, Mads Kähler Holst

Udlånet af vikingebåden fra Norge er udtryk for et nyt samarbejde mellem Kulturhistorisk Museum i Oslo og Moesgaard Museum.

”Vi vil i årene fremover kæde vores forskning i og formidling af vikingetiden tættere sammen. Det giver os forhåbentligt mulighed for at fortælle en langt større, sammenhængende historie om vikingernes verden,” siger Mads Kähler Holst.

Historien bag Gokstadfundet er, at en stormand, der var blevet dræbt i kamp, blev gravlagt i sit skib omkring år 900-905 e.Kr. På den tid regerede danske konger i perioder over et rige, der udover Danmark også strakte sig til det sydlige Norge og Sverige. Høvdingen fra Gokstad fik en begravelse, der passede til hans stand. Han var lagt i en fornemt udskåret seng i et kammer på dækket af sit skib, hvor der altså også lå tre mindre både. 12 heste og seks hunde måtte også lade livet for at følge høvdingen i graven. Hen over skibet blev der opført en fem meter høj gravhøj, der var 50 meter i diameter.

Høvdingen fra Gokstad er ikke den eneste viking, der blev gravlagt i et skib. I Danmark og Sydsverige var det allerede fra omkring år 600 almindeligt at begrave samfundets mest magtfulde i overdimensionerede skibe af sten. Blandt de tidligste skibssætninger er Høj Stene i Midtjylland, som Moesgaard Museum har genopført.

I udstillingen om Gokstadbåden fortæller Moesgaards arkæologer også om magtkampene blandt vikingetidens høvdinge og stormænd og om, hvordan skibsfarten kan have haft betydning for grundlæggelsen af Aarhus, der i vikingetiden blev kaldt Aros.

Mange af de norske og danske skibsgrave blev anlagt under 800-årenes magtkampe i Danmark og mellem danske konger og norske stormænd. På den såkaldte maskesten – en runesten – fra Aarhus, som pryder indgangen til Moesgaard Museums permanente vikingetidsudstilling står der:

”Gunulv og Øgot og Aslak og Rolf rejste denne sten efter deres fælle (våbenbroder) Ful. Han fandt døden… da konger kæmpede.”

Maskestenen, der dateres til ca. 970-1020, referer måske til slaget ved Svold, et søslag i år 1000, hvor den danske konge Svend Tveskæg, den svenske konge Olof Skötkonung og den norske stormand Erik Jarl Håkonsson kæmpede mod den norske konge Olav Tryggvason. Stenen viser, at mænd fra Aros deltog i dette eller andre slag.

Aros blev opført omkring år 800 på den åbne kyst, hvor Aarhus Å løber ud i Aarhusbugten. Aros lå midt i riget på sejlruten fra Kaupang i Norge til Hedeby ved Slesvig, og varer fra begge områder er fundet i forbindelse med udgravninger. Aros blev beskyttet af et fremskudt søforsvar med stationer på Mols og Samsø. Søfart var vigtig for byen, og i 1000-tallet omtaler krønikeskriveren Adam af Bremen byen som ”hovedoverfartssted til Fyn og Sjælland og helt op til Norge”.

Skibene lagde til i åhavnen ved Aros, mens større flåder kan have sejlet længere ind ad åen til et sted, som kaldes Snekkeeng. Et område, der i nutidens Aarhus, kaldes Eskelund og hvor der bl.a. netop er anlagt en ny koncertplads. Her tyder fund på, at der måske har ligget et skibsværft og en havn, og Moesgaard har netop afsluttet en mindre udgravning i området. Arkæologerne på Moesgaard leder efter spor, der kan pege videre til en afklaring om Aarhus’ opståen. Man ved, at Hedeby blev grundlagt af kong Godfred i 808. Men er det samme konge, der har anlagt Aros på samme tid og måske har brugt Snekkeng som base for sin flåde?

Arkæologernes spørgsmål og teorier om Aarhus’ fortid som vikingeby kan publikum blive klogere på samtidig med, at de kan studere vikingebåden fra Gokstad på tæt hold på Moesgaard Museum fra 6. november.