Morten Messerschmidt om lukning af 24NYT: DR fungerer som stikker-central

Dansk Folkepartis topprofil, Morten Messerschmidt,  langer i et Facebook-opslag kraftigt ud efter DR, som han mener fungerer som en stikker-central.

Det sker efter DR i en artikel i går skriver, at det er på baggrund af en henvendelse fra DR, at Facebook har valgt at lukke for 24NYTs Facebook-side.

I opslaget, som indledes med en generel kritik af 24NYT, hvori han bl.a.  kalder mediet for “larmende” og “udmattende”, raser den kendte DF’er mod Danmarks Radio, som han mener fungerer  som en “stikkercentral mod andre medier”.

Den tilvante selvfede og selvbekræftende atmosfære ude i DR-byen.

Og det principielt forkastelige er, at Danmarks Radio fungerer som en stikkercentral over for andre medier. En skatteborgerbetalt medieorganisation bør ikke henvende sig til Facebook med sit stikker-materiale for derved at presse Facebook til at lukke 24 NYT, som det nu er sket.

Det er galt nok, at EU har nedsat sit eget overvågnings- og stikkerapparat, af politisk korrekte kommissærer og selvbestaltede NGO’er, og som har tvunget Facebook og Twitter til at skride ind over for”hadske ytringer” og ”fake news”. Men ekstra galt er det for Danmark, at en national, magtfuld organisation med et public service-certifikat iværksætter sin private forfølgelse af påstande såvel som holdninger – og derved gør danskerne og deres ytringsfrihed en gigantisk bjørnetjeneste.

For hvem bliver de næste?

Den risiko fatter de ikke i den tilvante selvfede og selvbekræftende atmosfære ude i DR-byen. Onsdagens ”Orientering” på P1 var én stor klam omgang selvros: De tapre journalister følte virkelig, at de havde gjort det ”pæne Danmark” en tjeneste ved at stikke en (omend nærmest ukendt) højre-populistisk hjemmeside til Facebook, som ikke turde andet end at lukke 24NYT.”, skriver Messerschmidt.

FACEBOOK HAR LUKKET 24NYTs SIDE. HJÆLP OS DERFOR MEGET GERNE VED SELV AT DELE DENNE ARTIKEL.

Du kan læse hele Morten Messerschmidts opslaget her:

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)