Motorcyklist forsøgte at flygte fra politiet og kørte galt

 

En 24-årig mand modtog en lang række sigtelser, da han i går blev anholdt efter en længere politijagt i Aarhus. Jagten startede, da en patrulje så manden køre uden styrthjelm i den forkerte retning på en cykelsti på Herredsvej. Da betjentene kørte hen for at snakke med manden, speedede han op og kørte nu i høj fart ad Fjældevænget med politibilen i baghjulet.

Han fortsatte via en grusvej, hvor motorcyklen skred væk under ham, så han væltede. Det fik dog ikke den 24-årige til at stoppe – nu fortsatte han i stedet til fods, mens en af betjentene tog forfølgelsen op på stien.

Jagten til fods fortsatte noget tid, indtil den 24-årige måtte give op på Kappelvænget, hvor den løbestærke betjent indhentede ham og lagde ham i håndjern. Under visitationen fandt betjentene en klump hash, og en narkometertest viste, at manden også havde røget noget af det, inden han satte sig op på motorcyklen.

Det endte med at blive en dyr omgang for den 24-årige mand. Han blev sigtet for narkokørsel, besiddelse af narko, for at køre uden kørekort, for at køre uden styrthjelm, for at køre mod færdselsretningen, for at køre på en ikke-registeret motorcykel og for at flygte fra politiet.

Under anholdelsen af den 24-årige mand dukkede flere af mandens bekendte pludseligt op. En af dem, en 18-årig mand, begyndte at råbe ukvemsord efter politiet. Han blev anholdt, sigtet for fornærmelig tiltale mod en politimand.

Få 24NYT LEVERET GRATIS PÅ MAIL

Du kan altid afmelde dig både nyhedsmail og samtykke. Vi deler ikke din email-adresse med andre. Nyhedsmailen kan af og til indeholde reklame. Når du tilmelder dig her, accepteres disse vilkår.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)