Mange elever, der kommer fra muslimske minoritetshjem, deler ikke majoritetskulturen, men derimod en muslimsk minoritetskultur. De tager minoritetskulturen med i skolen i stedet for at parkere den derhjemme, skriver lærer og forfatter Geeti Amiri i Berlingske.
På gymnasier med en dominerende andel af elever med muslimsk minoritetsbaggrund hersker der negativ social kontrol, fordi der opretholdes en seksualmoral, hvor unge kvinder og mænd deler hinanden op i rene og urene.
På arbejdsmarkedet er minoritetskvinder fraværende, fordi kvinders sociale omgang med fremmede, særligt mænd, er lig med tab af kontrol over kvindens færden.
Og æresrelaterede sager om vold og drab kommer af, at kvinders identitet er lænket fast til at være en mands datter, efterfulgt af at være en mands hustru.
Hun tillades aldrig at besidde autonomi. I muslimske minoritetskulturer tillægges en families kollektive forståelse af ære den porøse forestilling om, at døtrene er ærbare og uberørte.
En muslimsk families ære er intakt, så længe jomfruhinden er intakt.
Og desværre lærer både kvinder og mænd i muslimsk minoritetskultur fra fødslen af, at en kvinde, der ikke følger dydens smalle sti, skal ekskluderes og udskammes.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)