Mysterie om ”frigivne” afrikanere på Sankt Helena er opklaret

I perioden 1840-1867 ”reddede” den engelske flåde tusindvis af afrikanere fra slaveskibe og sejlede dem til øen Sankt Helena i det sydlige Atlanterhav. Men historiebøgerne giver ingen entydig forklaring på, hvem disse mennesker var, eller hvor de kom fra.

Et nyt studie, der har analyseret gammel DNA, giver som det første svar på, hvor de ”frigivne” slavegjorte afrikanere på Sankt Helena kom fra.

”Vi havde en formodning om, at de kom fra et område syd for ækvator, men vi vidste ikke hvor præcis,” siger den ledende forfatter til det nye studie, gæsteforsker Marcela Sandoval-Velasco fra Globe Institute, og tilføjer:

”Ved at sekventere DNA fra disse mennesker og sammenligne det med tusindvis af nulevende personer fra landene syd for Sahara har vi kunnet klarlægge, hvilken del af Afrika de med stor sandsynlighed kom fra, og dermed være med til at kortlægge deres genetiske forbindelser.”

Optegnelser i Transatlantic Slave Trade Database har tidligere tydet på, at de fleste kom fra det vestlige Centralafrika, men det er så tæt, man hidtil har kunnet komme et svar.

I det nye studie har Marcela Sandoval-Velasco sammen med lektor Hannes Schroeder og kollegaer fra Globe Institute analyseret gammel DNA fra 20 af de tusindvis af ”frigivne” slavegjorte afrikanere, der blev sejlet til Sankt Helena. De jordiske rester af disse personer stammer fra arkæologiske udgravninger foretaget i 2007-2008 forud for et større vejarbejde og anlæggelsen af Sankt Helenas første lufthavn.

DNA-analyserne viser, at de ”frigivne” afrikanere højst sandsynligt stammer fra området mellem det nordlige Angola og Gabon i det vestlige Centralafrika. De viser endvidere, at de fleste var mænd, hvilket understøtter en veldokumenteret formodning om, at man i sidste periode af den transatlantiske slavehandel foretrak mænd.

Forskerne håber nu, at studiet kan være med til at øge kendskabet til de 27.000 ”frigivne” afrikaneres historie.

”Vores studie viser, hvordan gammel DNA kan bruges til at udfylde de manglende huller i vores historie – ikke mindst de dele af historien, som omhandler slaver og andre marginaliserede befolkningsgrupper, hvis skæbne kilderne bevidst har ignoreret eller tilsløret,” siger Hannes Schroeder.

Denne type forskning kan være vigtig, især for efterkommere, som ønsker at finde de manglende brikker i det historiske puslespil.

”Dette projekt er en del af en større indsats, der har involveret folk fra Sankt Helena og andre dele af verden, og som har haft til formål at øge vores kendskab til de ”frigivne” slaver på Sankt Helena. Vi håber, at vi ved at fortælle deres historie kan være med til at ære deres minde og sikre, at deres historie ikke bliver glemt,” siger medforfatter til studiet Helena Bennette, som bor på Sankt Helena.