Det kom som et chok for danskerne, da Eurostat, der er EU’s pendant til Danmarks Statistik, i påsken 2023 barslede med en fattigdomsopgørelse, der viste, at Danmark er det land ud af 7 EU-lande, hvor de unge har størst risiko for at blive fattige. Det gælder 26 pct. af de 15-29-årige i Danmark. ”Det er et helt forvrænget billede. Det er absurd at kalde danske unge for fattige. Virkeligheden er, at danske unge er godt stillet, og at de har udsigt til en lys fremtid med en høj levestandard”, lød det fra Cepos. Men er det rigtigt?
Kan ikke klare sig uden hjælp hjemmefra
Virkeligheden er, at unge mennesker i Danmark er spændt så hårdt for økonomisk, at de langt op i 30’erne får hjælp hjemmefra. Op mod hver anden familie giver økonomisk støtte til deres voksne børn, selv lang tid efter de er flyttet hjemmefra. Det sker først og fremmest ved at betale deres abonnementer eller lade dem tømme køleskabet, når de er på besøg. Næsten halvdelen af de studerende får betalt abonnementer af deres forældre.
14 pct. af de studerende får også en fast pengeoverførsel hver måned, viser tal fra en Wilke-undersøgelse for Sydbank. ”Mange familier betragter deres voksne børn som en del af de faste udgifter i budgettet i årevis, efter de er flyttet. Selv når den unge er fyldt 30 år, bidrager 43 pct. økonomisk. 37 pct. af forældrene giver også økonomisk tilskud til børn over 35 år”, siger forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen til Finans.
Danske forældre vurderer, at ca. 5 pct. af deres budget går til at hjælpe deres voksne barn. Selv hvis man ikke hjælper med økonomisk tilskud, er der en del, der hjælper på andre måder med praktiske ting. Det er naturligt for alle forældre at hjælpe deres børn, hvor de kan. ”Det er dyrt at studere. Og hvis forældre eller bedsteforældre vil betale studiebøger, betale mobilabonnementet eller en ny cykel, så kan det betyde, at den studerende kan arbejde lidt færre timer og bruge mere tid på studiet. Og der kan i høj grad være brug for en økonomisk håndsrækning i de her år”, siger Nordeas forbrugerøkonom Ida Marie Moesby.
Løgnen om gratis uddannelse
”Danske studerende er godt stillede. De modtager verdens højeste SU, der er ca. dobbelt så høj som i Sverige, Finland og Norge i gennemsnit. Derudover skal de ikke selv betale for deres uddannelse”, lyder det fra Cepos.
”Gratis uddannelse” er imidlertid noget vrøvl. Uddannelse i alle lande koster penge, men i Danmark har man i modsætning til andre lande indrettet samfundsmodellen på en sådan måde, at borgerne betaler for uddannelse via skattebilletten. Når sønnike ikke behøver at betale et undervisningsgebyr, hænger det sammen med, at hans forældre år efter år afleverer over halvdelen af deres indtægt til SKAT. Faktisk kan skatten på den sidst tjente krone løbe op i hele 68 pct. for enlige forældre.
I USA og Storbritannien er der ganske vist brugerbetaling på mange uddannelsesinstitutioner, men skatten er til gengæld meget lavere, typisk 15-25 pct., så har man et godt, fast arbejde, kan man nemt spare op til sine børns uddannelse. Hertil kommer, at selv på de bedste amerikanske universiteter som f.eks. Harvard får op til 55 pct. af de studerende diverse former for studiestøtte, legater og studielån, og for 20 pct. af de studerende er uddannelsen helt gratis. Det gælder i øvrigt også de britiske universiteter.
De unges økonomi hænger ikke sammen
Logikken i Danmark er, at først skal danske forældre aflevere 55-60 pct. af deres indtægt ved kasse 1 hos SKAT, og derefter jubler de over, at deres børns uddannelse er gebyrfri. Men selv om uddannelsen er gebyrfri (fordi den er skattefinansieret), skal danske studerende have et job ved siden af deres studier for at kunne betale de mange faste udgifter såsom husleje, telefon, internet, transport, DR-licens, forsikringer og måske også A-kasse og fagforening. Derudover må studerende selv betale for bøger, kopiering, print og evt. andre materialer – varierende fra fag til fag. Og hvis der på studiet træffes beslutning om deltagelse i ekskursioner, studierejser eller internater, sker dette for egen regning. SU dækker nemlig kun ca. 50 pct. af leveomkostningerne. Alternativet til et studiejob er optagelse af studielån og slutlån.
Over de seneste 2-3 år er det blevet endnu sværere for studerende at få budgettet til at hænge sammen. De kraftige prisstigninger i 2022 er der slet ikke blevet kompenseret for i SU’en. Mens SU’en for udeboende over 20 år er siden 2021 steget 4,2 pct. til 6.589 kr. om måneden før skat, er priserne steget med 12,4 pct. Inflationen gør særligt ondt på de unge studerende. Op mod 4 af 10 studerende oplevede ifølge Finans Danmark og Forbrugerrådet Tænks 2023-rapport om unge og gæld, at økonomien sidste år slet ikke hang sammen eller var så presset, at de måtte vælge ting fra. Man skal altså have en meget solid opsparing eller nogle meget pengestærke forældre i ryggen, hvis man skal gå igennem studietiden uden at arbejde. Men Cepos mener altså, at danske unge er velstillede.
Høj indkomst men lavt privatforbrug
”Når danske unge har afsluttet deres uddannelse, kan de se frem til nogle af de allerhøjeste lønninger i EU. På den måde har de unge faktisk udsigt til en meget lys fremtid med en meget høj levestandard”, lyder det fra Cepos.
Virkeligheden er imidlertid, at danskerne er Europas fattigrøve. De danske lønninger er ganske vist høje, men det høje danske skattetryk betyder, at Danmark er et af verdens dyreste lande at leve i. Skattetrykket i Danmark på 46,5 pct. er det højeste blandt OECD-landene i 2020 (p.t. det seneste år, hvor en international sammenligning foreligger). Danmark efterfølges af Frankrig, Belgien og Italien.
Danmark har ikke alene førertrøjen, når det gælder skattetrykket, men også, når det gælder forbrugsskatter. Når danskerne køber varer i danske butikker, betales moms på 25 pct., som er blandt de højeste i de 38 OECD-lande. Når danskerne handler i supermarkeder og øvrige butikker, betaler de 40 pct. mere end EU-gennemsnittet. Dvs. når man i EU i gennemsnit betaler 1.000 kr. for en indkøbsvogn fyldt med varer, så koster denne indkøbsvogn i Danmark 1.400 kr. Herudover betales ekstra afgifter på udvalgte varer, f.eks. biler, kaffe, chokolade og energi. Samlet set udgør forbrugsskatterne 26,1 pct. af forbruget i Danmark. Det er det næsthøjeste niveau blandt OECD-landene. I Tyskland er forbrugsskattetrykket på 17,3 pct., i Spanien 16,9 pct. og i Storbritannien 14,1 pct. Det betyder, at på trods af de høje danske lønninger er danskernes privatforbrug helt i bund.
Mens det danske bruttonationalprodukt er det 14.-største på verdensplan, er det danske privatforbrug kun nr. 24. Det er således ikke kun USA, Norge og Schweiz, hvor folk er rigere, men også steder som Australien, Storbritannien, Taiwan, Tyskland og Østrig, hvor den private levestandard er højere. Den barske virkelighed er derfor, at danske unge ganske vist kan glæde sig til høje nominelle lønninger, men de får et privatforbrug, der er meget lav i international sammenligning.
Sidst men ikke mindst er Danmark et ekstremt dyrt land, når det gælder borgernes boligudgifter. Knap hver sjette danske husstand bruger ifølge Eurostat mere end 40 pct. af den disponible indkomst på boligen. Det er dobbelt så meget som gennemsnittet i EU. Der er i Danmark indført så omfattende krav til at købe fast ejendom, at mange unge må opgive boligdrømmen. Førstegangskøberne i Danmark er derfor ældre og ældre. De strenge krav rammer især unge mennesker, som slæber rundt på studiegæld.
Ud over danske studerende, lærlinge mv. bør man også nævne de 45.000 unge på kanten af det danske velfærdssamfund. De 45.000 unge er hverken i uddannelse eller arbejde og bakser med et hav af sociale problemer som alkoholmisbrug, stofmisbrug, psykiske lidelser, traumaer, hjemløshed mv. Som socialt udsatte kan de bestemt ikke glæde sig til en lys fremtid med en høj levestandard.
Men fra Cepos lyder det fortsat, at ”danske unge er godt stillet og har udsigt til en lys fremtid med en høj levestandard”. Det er som om tænketanken betragter verden gennem et propagandistisk filter, hvor det gælder om at lykønske sig selv, flage med Dannebrog og fortælle, hvor fantastisk Danmark er – også når det gælder de unges levestandard og fremtidsmuligheder.
André Rossmann
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)