Næsten hver tredje dansker savner fællesskaber

Næsten en tredjedel af danskerne savner sociale fællesskaber i hverdagen. Det viser en ny meningsmåling, som Røde Kors har fået foretaget. Der er behov for, at politikerne afsætter 1 ”fællesskabsmilliard”, mener Røde Kors, der nu lancerer 29 konkrete politiske forslag.

Stadig flere danskere føler sig isolerede og ensomme, og nu viser en ny måling, at næsten en tredjedel mangler noget helt afgørende i deres hverdag. Hele 31,1 procent af danskerne svarer, at de savner fællesskaber i deres hverdag i en ny måling, som Voxmeter har foretaget for Røde Kors.

Det er en alarmerende høj andel, mener Røde Kors’ generalsekretær Anders Ladekarl.

”Det er allerede dokumenteret, at ensomheden og isolationen er et stigende problem, og nu viser den her meningsmåling, at endnu flere mennesker står lige på kanten af fællesskabet. Det er vi simpelthen nødt til at gøre noget ved som samfund, for konsekvenserne ved at lade være er for store,” siger han.

”Vi foreslår, at man sætter ind med en langt mere målrettet indsats, end man gør i dag.”

Netop derfor lancerer Røde Kors i dag et udspil med syv visioner og ikke mindre end 29 konkrete forslag, som både politikere, organisationer og kommuner kan gå i gang med at implementere med det samme.

Udspillet indeholder forslag om en national strategi for bekæmpelse af ensomhed. Det rummer forslag om, at alle børn skal have mulighed for at gå til en fritidsinteresse. Og det anbefaler, at både unge med psykiske problemer og voldsramte kvinder kan få gratis psykologhjælp. Blandt meget andet.

Helt konkret foreslår Røde Kors, at der politisk afsættes 1 milliard kroner, så man kan komme i gang med at implementere forslagene. Men penge gør det ikke alene, påpeger Anders Ladekarl.

”Vi skal alle sammen bidrage til at skabe en bevægelse, hvor vi inviterer flere inden for i de fællesskaber vi allerede har. Vi skal række hånden ud og åbne vores fællesskaber. De fleste af os kan godt blive bedre til at kigge os omkring i vores nærområde og overveje, om der er nogen, der føler sig udenfor, og vi skal alle sammen gøre os umage med at etablere nye fællesskaber, hvor vi ser, der er et behov.”

Målingen fra Voxmeter viser at langt hovedparten af danskerne gerne vil være med til at skabe nye fællesskaber. Størstedelen tror på, at gode fællesskaber kan bekæmpe ensomhed, psykisk mistrivsel og bryde den negative sociale arv, og faktisk opfatter danskerne ifølge målingen fællesskaber som en vigtigere samfundsudfordring end for eksempel udfordringen at få en fælles kultur.

Det vil være en overordentlig god investering at afsætte en ”fælleskabsmilliard” til at lette adgangen til fællesskaber for udsatte, påpeger Anders Ladekarl. Alene ensomhed koster hvert år det danske sundhedsvæsen 2,2 milliarder kroner og 7,8 milliarder i tabt produktion, viser tal fra Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed. Men indsatsen handler ikke kun om at samfundet kan spare penge.

”For mig handler det om at skabe et samfund med sammenhængskraft, siger Anders Ladekarl.

”I et godt samfund skal alle føle sig som en del af et fællesskab. For vi mister noget vigtigt og afgørende for os allesammen, hvis vi skaber et samfund, hvor flere mennesker føler sig isolerede og udenfor. Når flere har brug for hjælp, skal vi i stedet træde til. Vi skal investere i de fællesskaber, som binder os sammen på tværs af samfundet. Og vi skal sikre os, at alle får adgang til dem.”

—

Fakta:

Voxmeters måling af fællesskaber:

–       31,5 procent af danskerne savner fællesskaber i deres hverdag.

–       67,7 procent af danskerne vil gerne hjælpe med at skabe sociale fællesskaber for andre.

–       Som løsning på en samfundsudfordring er det vigtigere for danskerne (81 %), at vi skaber fællesskaber end at vi skaber fælles kultur (72,3 %).

–       94, 4 procent af danskerne mener, at fællesskaber kan forebygge og bekæmpe ensomhed.

–       85,2 procent af danskerne mener, at sociale fællesskaber kan være med til at bryde den negative sociale arv.

–       88,3 procent af danskerne mener, at sociale fællesskaber kan være med til at mindske risikoen for psykisk mistrivsel.

 

Note: Undersøgelsen er gennemført i forbindelse med Voxmeters ugentlige telefoniske omnibus. Undersøgelsen er repræsentativ for hele den danske befolkning.

Ensomhed koster:

–       Der 2,2 milliarder kroner i omkostninger til sundhedsvæsnet.

–       Der er 7,8 milliarder kroner i tabt produktion.

–       Der er 770 ekstra dødsfald blandt ensomme end personer.

–       Der er 5.300 tabte leveår blandt mænd og 3.100 tabte leveår blandt kvinder.

–       Der er 400.000 ekstra lægekontakter blandt personer, der er ensomme.

–       Der er 26.000 ekstra somatiske ambulante hospitalsbesøg og 190.000 ekstra psykiatriske ambulante hospitalsbesøg blandt personer, der er ensomme.

–       Der er 470.000 ekstra dage med langvarigt sygefravær blandt personer, der er ensomme.

–       Der er 350.000 ekstra dage med kortvarigt sygefravær blandt personer, der er ensomme.

Kilde: ’Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer’, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed, 2016.

Isolation i tal:

Hver 5. oplever at stå uden for de samfundsmæssige fællesskaber pga. barrierer som dårligt helbred, arbejdsløshed og økonomiske problemer (Kilde: Fællesskabsmålingen, SFI for TrygFonden, 2017)

Hver 7. ser sig selv som socialt udsat. Antallet er stigende. For de unge eller antallet tredoblet på bare to år. (Kilde: Holdninger til socialt udsatte, Epinion for Rådet for socialt udsatte, marts 2018.)

Næsten 300.000 mennesker voksne i Danmark oplever at føle sig uønsket alene. Mest ensomme er de unge i alderen 16-24 år. Her føler hver 10. sig ensom og uden for fællesskabet. (Kilde: Danskernes sundhed – den nationale sundhedsprofil 2017, Sundhedsstyrelsen, 2018samt Danmarks statistik, folketal 1. kvartal, DST, 2018)

33 procent flere er blevet hjemløse siden 2009. Der findes nu 6.600 hjemløse i Danmark. Antallet af unge hjemløse er vokset markant. Også antallet af kvindelige hjemløse er vokset. (Kilde: Hjemløshed i Danmark, Vive, 2017)

62.500 børn i Danmark lever med store økonomiske afsavn i hverdagen. Antallet er steget med 12.000 på et år fra 2016-2017. (Kilde: Sørgelig rekord: Der har aldrig været flere fattige børn, AE, 2018)

Ca. 3,2 mio. kr. over et livsforløb vurderes samfundet at kunne spare ved at flytte et udsat barn eller ung til en livsbane, der i højere grad ligner normalbefolkningens. (Børn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel, SFI, 2014.)