Narko, skydevåben og røveri – fire personer tiltalt i ”Operation Uranus”

Fire personer er blevet tiltalt i en sag om besiddelse og salg af en stor mængde metamfetamin. I sagen er der også rejst tiltale for besiddelse af skydevåben og røveri.

Københavns Politi, Særlig Efterforskning Øst, har i dag rejst tiltale mod fire personer i alderen 21-48 år for at have solgt ikke under 4,8 kg. metamfetamin samt at have besiddet yderligere ca. 1,7 kg. metamfetamin. Derudover er der rejst tiltale for besiddelse af skydevåben på offentligt tilgængeligt sted og røveri.

 

Sagen, der har fået navnet ”Operation Uranus”, har været efterforsket siden august 2019. Den 9. december 2019 foretog politiet anholdelser af de fire tiltalte, som har været varetægtsfængslet siden anholdelsen. Der er tale om tre danske statsborgere samt en vietnamesisk statsborger.

I forbindelse med anholdelserne fandt politiet blandt andet 1,7 kg. metamfetamin, mere end en million kroner i kontanter samt en skarpladt pistol.

”Metamfetamin eller Crystal Meth, som det også kaldes, fordi stoffet ligner krystaller, er et stof, vi forholdsvis sjældent ser i Danmark. Metamfetamin er et særdeles farligt stof, og derfor viser retspraksis, at besiddelse af metamfetamin straffes hårdere end besiddelse af amfetamin,” siger anklagerfuldmægtig Jelena Hansen fra Særlig Efterforskning Øst.

Sagen er forhåndsberammet over 15 retsdage ved Retten på Frederiksberg fra den 11. januar til 22. marts 2021.

Få 24NYT LEVERET GRATIS PÅ MAIL

Du kan altid afmelde dig både nyhedsmail og samtykke. Vi deler ikke din email-adresse med andre. Nyhedsmailen kan af og til indeholde reklame. Når du tilmelder dig her, accepteres disse vilkår.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)