NØDSKRIGET FRA RUINERNE AF BLÅ BLOK

Den nye SVM-regering blev dannet til lyden af bitre protester fra det borgerlige Danmark. Ikke uden grund. Venstre og Moderaterne stak af fra den borgerlige lejr og er nu at betragte som lyserøde satellitpartier til socialdemokratiet. Begge eks-borgerlige partier havde under valgkampen insisteret på et politisk og retligt opgør med Mette Frederiksens ulovlige udslettelse af den danske minkindustri. Den sag hviler nu sødt i bagagerummet på Løkkes og Ellemanns ministerlimousiner. De borgerlige politikere krævede også en undersøgelse af den forrige regerings hårdhændede nedlukning af samfundet under Covid-pandemien. Var det nu også nødvendigt at lukke skoler og erhvervsliv? Og også en granskning af Lars Findsen-sagen, der mere og mere ligner en politisk og personlig hævnakt end en spionskandale. Alle disse møgsager er nu fejet af bordet eller rettere under gulvtæppet, hvilket så blev prisen for en ’bred regering hen over midten’.

Mette Frederiksen markedsførte den nye regering som et resultatorienteret lederhold, der havde til opgave at skabe reformer og løse problemer uden smålige hensyn til ideologiske og politiske skel. SVM-regeringen blev således født i vanære, men det ville blive tilgivet og endda respekteret, hvis vælgerne blev belønnet med øget frihed, folkelig velstand og effektivitet i den offentlige sektor. Især var der bredt i samfundet forventninger om gennemgribende reformer inden for beskatning, sundhed, forsvar og indvandring. Der er nu snart gået hele fire måneder siden folketingsvalget, og det eneste der optager regeringen, er åbenbart afskaffelsen af St. Bededag, hvilket skulle kunne fremtrylle både tusindvis af arbejdspladser og en finansiering af forsvaret. Ellers er der intet sket. Vores tapre landsoldat, Jakob Ellemann, (der jo har været udsendt) er båret fra slagmarken med granatchok. Lars Løkke har anlagt en alvorstung statsmandsretorik og turnerer nu rundt på denne verdens bonede gulve for at forhindre udbruddet af tredje verdenskrig. Udenrigsministerens seneste påfund er lanceringen af en genopbygningsfond, der skal rejse Ukraine af ruinerne. Det er jo altid rart at være i god tid, men måske skulle Løkke holde hestene lidt tilbage, da Rusland netop har iværksat en storstilet vinteroffensiv, der senere på året vil blive afløst af en ukrainsk modoffensiv. Vi kan i 2023 således forvente mange flere ruiner i Ukraine, som desperat har brug for ikke genopbygning, men kampvogne, ammunition og krigsfly.

Forsvarets genrejsning er sat på pause. Forsvarschefen er ikke længere chef, men konsulent under Forsvarsstyrelsen. Uden en topchef skændes de tre værn nu bravt om, hvem der skal have tildelingen af de lovede midler. Den fungerende forsvarsminister har udskudt forhandlingerne om det nye forsvarsforlig på ubestemt tid. Det betyder, at på NATO-mødet i juli vil Danmark endnu engang fremstå som alliancens førende nasserøv, men vi vil som sædvanlig prale med vores militære indsats i Mellemøsten, Afghanistan og Baltikum. NATO resignerer og accepterer som sædvanlig.

Også under denne regering vil Danmark fortsat være verdens hårdest beskattede samfund. Resterne af det borgerlige Christiansborg skriger desperat fra sin politiske ruinhob, at Venstre nu igen har svigtet sine løfter. Regeringen lovede at fastholde et skattestop således, at indførelsen af nye skatter ville medføre ophævelsen af andre for at nettovirkningen skal blive neutral. Det sker dog ikke.  De 2,4 milliarder kroner til inflationshjælp finansieres gennem en ny særskat på energiselskaber. Venstre fastholder princippet om skattestop, men hævder, at’ her foreligger der en særlig situation’. ” Venstre ved du aldrig, hvor du har”, lyder det fra de borgerlige ruiner. Ingen skattereform i sigte, men derimod en ægte socialdemokratisk misundelsesskat, top-top skatten rettet mod de rige lønmodtagersvin.

Sundhedssektoren er fortsat en ørkenvandring. Der er ingen planer om at få et bedre styringssystem end den forhadte sundhedsplatform. Opførelsen af de seks supersygehuse sejler uden styr på byggeriet. Tilsammen er sygehusene nu 22 år forsinket og fordyret med 6 milliarder kroner ifølge Axelfuture. Den systemiske mangel på faguddannet sundhedspersonale har bidt sig fast uden udsigt til forbedring. 1660 læger og sygeplejersker fra udlandet har i årevis stået i kø foran Styrelsen for Patientsikkerhed, der har ansvaret for arbejdstilladelserne, der aldrig kommer. Ansøgninger, der er indgivet for flere år siden, henligger stadig ubehandlet i styrelsen. Kompetente læger og sygeplejersker fra USA med prima referencer fra førende amerikanske hospitaler afvises konsekvent uden, at ansøgerne har fået en forklaring, også selv om de har faste tilbud om ansættelse på danske hospitaler.

Antallet af illegale migranter ind i EU voksede sidste år med 64 procent til 330 000, hvilket er tæt på menneske-lavinen i 2015. Regeringen holder sig til konventionerne, der reelt tillader alle at komme ind og ingen at blive sendt ud. Det netop afholdte EU-topmøde, hvor migration var det vigtigste tema, endte som sædvanligt resultatløst. Mette Frederiksen rejste hjem med et referat, der fastlagde fortsatte drøftelser om skærpet overvågning af EU’s ydre grænser, men ingen handling. Disse hensigtserklæringer har stået løbende på dagsordenen, siden EU i 1999 fik overdraget ansvaret for sikringen af unionens ydre grænser uden overhovedet at gøre noget ved sagen i de efterfølgende mere end 20 år. Tomgangen fortsætter uden hverken danske protester eller handling.

Alt fortsætter således som det plejer. Selv den mest optimistiske vælger kan ikke se den mindste forskel på den tidligere socialdemokratiske mindretalsregering og den nye SVM-regering. De borgerlige nødskrig fra de blå ruiner fortaber sig i murbrokkerne. De lovede os et handlingsministerium, og vi fik et gravkammer.