To 18-årige undveg mandag eftermiddag fra arresten. Den ene blev anholdt under en time efter anmeldelsen.
Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser en 18-årig mand i forbindelse med en undvigelse fra arresten i Sønderborg tidligere mandag.
Signalement:
- Sydlandsk af udseende
- Ubarberet
- Almindelig af bygning
- 180 centimeter høj
- Sort hår, kort i siderne og høj, krøllet frisure i toppen
- Iført bordeaux dynejakke, sorte joggingbukser med to hvide yderstriber samt badesandaler
Den undvegne betegnes ikke som farlig, men politiet opfordrer borgere, der måtte se den 18-årige, om ikke selv at tage kontakt, men ringe til Servicecentret på telefon 1-1-4 med oplysningerne.
Politiet modtog anmeldelsen om undvigelsen klokken 13.29. Ved hændelsen var to arrestanter undveget. Men den ene, en ligeledes 18-årig mand, blev anholdt klokken 14.06 i Sønderborg by af en patrulje. Den anholdte kan nu se frem til et retligt efterspil. Han er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 124.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)