Nu rammes den grønne omstilling af realiteterne

Den grønne omstilling i EU er udtryk for en klassekamp mellem arbejder/middelklassen og EU-landenes elite af akademisk uddannede politikere, der lever i en fantasiverden, hvor man kan gennemføre grøn omstilling uden alvorlige konsekvenser for almindelige borgere.

Eliten forstår ikke nødvendigheden af ​​industriel produktion, landbrugsproduktion og transport, fordi den lever totalt afskåret fra livets realiteter. Men prisen for den grønne omstilling skal betales, så regningen bliver sendt til arbejder/middelklassen i form af tårnhøje energipriser, diverse klimaafgifter mv.

Ikke overraskende har arbejder/middelklassen både i udlandet og i Danmark fået nok og går på gaden i landsdækkende protester. De hollandske landmænd, danske lastbilchauffører og de franske ”gule veste” demonstrerer, fordi der er modsatrettede økonomiske, politiske og kulturelle interesser, når det gælder den grønne omstilling.

I Storbritannien har premierminister Rishi Sunak netop bebudet, at regeringen vil tilbagerulle de politikker, der er blevet sat i verden for, at landet kan nå at blive klimaneutralt i 2050. ”Selv om regeringen har forpligtet sig til at nå klimamålet for 2050, vil den forsøge at opnå det på en bedre, mere proportional måde”, sagde Sunak.

De britiske medier forventer, at Sunak bl.a. vil lempe planerne om at udfase britiske gasfyr fra 2035 og udsætte et forbud mod salg af benzin og dieselbiler i 2030. Ifølge Sunak har både Labour og De Konservative undladt at være ’”ærlige om omkostninger og afvejninger”, og at han i stedet vil sætte ”langsigtede interesse for vores land over kortsigtede politiske behov for øjeblikket”.

I Danmark synger klimaminister Lars Aagaard (M) den samme sang. Han har nemlig udtalt, at SVM-regeringen vil føre en klimapolitik, som ”80 pct. af danskerne kan se sig selv i”. Og statsminister Mette Frederiksen (S) har på Instagram skrevet, at hun vil tage hensyn til de danskere, som er bekymrede for, at klimapolitikken ”går for hurtigt”, så det ”bliver for dyrt at få sit liv til at hænge sammen”. Klimaindsatsen må altså ikke gå hurtigere, end danskerne kan følge med, siger SVM-regeringen. Sker det, risikerer man folkelige protester som f.eks. i Holland, hvor tilslutningen til partiet BBB, der opstod som protest mod den hollandske regerings klimapolitik, på kort tid er steget fra omkring 6 pct. til over 20 pct.

Og hvis der er noget, som går meget langsomt, så er det netop klimapolitikken. Med aftalen “Danmark kan mere II” fra juni 2022 nåede et politisk flertal til enighed om en ambition om at få firedoblet produktionen af sol- og vindenergi på land, men et stort antal landvindmøller venter på at blive sagsbehandlet i landets kommuner på grund af borgermodstand, klagenævnsafgørelser og lange sagsbehandlingstider. I alt er 4840 megawatt landvind – svarende til 1000 nye vindmøller – klar til behandling eller ved at blive planlagt i kommunerne. Ifølge Green Power Denmark ser det i hele 2023 ud til, at der kun vil blive opstillet et landvindsprojekt på 11 møller.

I en kommentar til klimaministerens udtalelse om, at ”80 pct. af danskerne skal kunne se sig selv i den førte klimapolitik” siger professor i statskundskab ved Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen, at ”der er meget få områder, hvor politikken bliver støttet af 80 pct. af befolkningen. Hvis man vil føre en politik, hvor 80 pct. af danskerne skal være enige, kan man ikke lave noget. Det er faktuelt”, siger han.

”Man har buldret afsted, og nu sidder Lars Aagaard med et hav af målsætninger, men redskaber og instrumenter er der meget få af. Derfor prøver han nu at kalibrere virkelighed og målsætninger. Aagaards og regeringens udtalelser er et billede på, at man er vågnet op af en meget kraftig rus i forhold til, hvor langt man kunne komme med den grønne omstilling på så kort tid”, tilføjer politisk kommentator Noa Redington.

Den ny retorik fra regeringen er helt klart en form for forventningsafstemning med vælgerne om, at Danmark på klimaområdet ikke vil nå de fastsatte mål. Langt om længe er realiteterne begyndt at ramme den højtbesungne grønne omstilling.

André Rossmann