Sangeren Isam Bachiri, der er troende muslim, er færdig med at gemme sig selv og sin religion væk. Nu skal københavnerne også vide, at muslimerne holder ramadan, skriver Berlingske.
”Hvor mange ved, hvornår det er ramadan? Alt for få, mener sangeren Isam Bachiri. Det vil han nu lave om på. Et stort lysskilt på Nørrebro skal fortælle alverden, at ramadanen er i gang, og dermed fuldbyrde det, han har kæmpet for i en årrække.
’Danskhed og islam er ikke modsætninger’, siger han. Og det budskab har Isam Bachiri længe turneret med. Derfor vil han afmystificere islam og bringe den helt frem i gadebilledet. Det sker søndag på Den Røde Plads på Nørrebro i København, hvor han i samarbejde med organisationen Dialog Forum rejser et 18 meter langt lysskilt for at markere åbningen af ramadan, der er fastemåneden i islam og muslimernes vigtigste højtid.
Isam Bachiri og Dialog Forum har fået bevilget puljemidler på 80.000 kroner fra Nørrebro Lokaludvalg. Skiltet alene koster 150.000 kroner, og dertil kommer udgifter til ramadan-roulade, mad, kaffe, te og slik til de deltagende”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)