Regeringen vil tvangsfordele unge gymnasieelever i hovedstaden og de store byer efter, hvad deres forældre tjener, oplyser Berlingske og Jyllands-Posten. Børn til de velhavende nordsjællandske forældre vil fremover gå på såkaldte ”skodgymnasier”, mens socialt udsatte børn fra muslimtunge kommuner vil gå på såkaldte ”stræbergymnasier”. Hidtil har det været den unges afstand fra bopælen, som afgjorde, hvor de kunne søge ind.

Berlingske skriver: ”Danskerne skal blandes, så bankdirektørens og bistandsklientens går i gymnasieklasse sammen. Det er ikke kun de socialt udsatte, der skal ’busses’ til velhaverkvarterer, men også den anden vej. Udspillet tvinger elever, som bor tæt på de populære gymnasier som for eksempel Rysensteen på Vesterbro, Gammel Hellerup og Øregaard Gymnasium nord for København, til at kigge andre steder hen. De skal gå på andre gymnasier, fordi deres forældre har en for høj indkomst”.

I Folketinget er der et massivt politisk flertal for en tvungen tvangsfordeling af eleverne på landets gymnasier, selv om der ikke findes nogen evidens for, at tvangsfordeling er løsningen på integrationsproblemerne. Gymnasierne skal med andre ord bruges som et integrationsprojekt, der skal løse årtiers fejlslagne integration af muslimerne i Danmark.

En rapport, som tænketanken Kraka og konsulenthuset Deloitte har offentliggjort i 2018, indeholder en bemærkelsesværdig analyse af de langsigtede konsekvenser forbundet med andelen af ikke-vestlige (læs: muslimske) elever i skoleklasserne. Konklusionen er nedslående: Jo flere ikke-vestlige elever i en klasse, jo lavere indkomst kan klassens etnisk danske elever forvente i fremtiden.

Omfanget af konsekvenserne er chokerende: Hvis blot 15 pct. af eleverne har ikke-vestlig baggrund, falder hele klassens forventede indkomst med op mod 20 pct. Stiger andelen af ikke-vestlige elever til mellem 25 og 30 pct., falder den forventede indkomst med over 30 pct. for hele klassen.

Ved at tvangsfordele muslimske elever vil politikerne derfor ikke alene tvangskollektivisere omkostningerne ved den muslimske indvandring, men også øge fattigdommen blandt etniske danskere. Overført til børnenes fremtid svarer den tvungne omfordeling af muslimske elever nemlig til et markant fattigere liv for etnisk danske børn.

Ingen danskere vil fremover kunne undslippe integrationsbyrden og ”stemme med fødderne”, som mange forældre i stigende grad har gjort de seneste årtier ved at sende deres børn på fri- eller privatskole – særligt i områder med en høj koncentration af muslimske elever.

Etnisk danske forældre bliver nødt til at give afkald på deres ret til frit at kunne vælge skole og gymnasium af hensyn til integrationen. I folketingspolitikernes optik påhviler pligten til at integrere sig nemlig den danske majoritet, og ikke den muslimske minoritet, der er kommet til Danmark.

Udspillet bakkes op af et stort indvandrervenligt flertal i Folketinget, som mange forældre i velhaverkvartererne stemmer på. De ligger derfor som de har stemt. Ingen medfølelse herfra.

André Rossmann