Ny meningsmåling: Landsdækkende public service-medier forsømmer landdistrikter

En mere negativ fremstilling end fortjent og en mangelfuld dækning af livet i de danske landdistrikter, sådan lyder 36 pct. af danskernes dom over de landsdækkende public service-medier i en ny meningsmåling. Jo længere man bevæger sig væk fra hovedstaden, des tydeligere er tendensen.

Som optakt til den høring om public service-medierne i landdistrikterne, Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer afholder fredag i Landdistrikternes Fællesråds Rådssal, har fællesrådet bedt YouGov om at spørge danskerne om deres holdning til landdistrikternes fremstilling i public service-medier som fx DR og TV 2.

Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov for Landdistrikternes Fællesråd. Der er i alt gennemført 1012 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år, i perioden 16. – 19. februar 2018.

Tendensen i den nye meningsmåling er klar: Jo længere væk man kommer fra hovedstaden, des mere negativt ser danskerne på public service-mediernes fremstilling og dækning af de danske landdistrikter og yderområder.

– Det understøtter klart vores oplevelse i Landdistrikternes Fællesråd. Borgerne i de danske landdistrikter føler sig ikke repræsenteret på retfærdig vis i de landsdækkende public service-medier, der burde beskæftige sig med hverdagen i hele Danmark. Efter min opfattelse er det et klart demokratisk problem, som kræver handling nu. Vi er simpelthen nødt til at sikre, at public service-medierne også i praksis er til for hele Danmark, udtaler formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

I meningsmålingen har YouGov spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne om, hvor enig eller uenig de er i to udsagn.

Resultatet er, at 36 pct. af danskerne erklærer sig helt enig eller delvis enig i, at landsdækkende public service-medier som fx DR og TV 2 generelt tegner et mere negativt billede af de danske landdistrikter og yderområder, end de fortjener. Også når det kommer til de landsdækkende public service-mediers dækning af nyheder, kultur og samfundsliv i landdistrikter og yderområder, er 36 pct. af danskerne helt enig eller delvis enig i, at dækningen er ringe.

Hos Landdistrikternes Fællesråd er man overbevist om, at sammenhængen skal findes i mediernes geografiske placeringer.

– Public service-medierne har historisk set været en garant for sammenhængskraften i Danmark. Men for at kunne lave journalistik til hele Danmark, må journalisterne også bo og leve i hele Danmark. Det er ikke tilfældet i dag, hvor DR fx kun har to årsværk i landets femtestørste by, Esbjerg, mens man i København har placeret 2.763 årsværk. Det er jo helt skævt, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd.

Regional skævvridning

Kigger man på de regionale svarprocenter, er billedet, at dækningen og fremstillingen af de danske landdistrikter og yderområder opleves mere negativt, des længere væk fra hovedstaden man kommer.

Således erklærer næsten halvdelen, 49 pct., af svardeltagerne i Region Nordjylland sig helt enig eller delvist enig i, at landdistrikterne fremstilles i et mere negativt billede end fortjent. Til sammenligning gælder det 25 pct. af svardeltagerne i Region Hovedstaden.

– Tallene illustrerer den skævvridning, en mangeårig centralisering på en lang række områder har forårsaget i Danmark. Det gælder ikke alene mediedækning, men også infrastruktur, adgang til uddannelse og sundhed samt jobmuligheder. Virkeligheden ser bare helt anderledes ud i de danske landdistrikter end i hovedstaden, siger Steffen Damsgaard og tilføjer:

– Jeg er overbevist om, at vejen frem er at styrke de regionale medier og dermed den eksisterende tostrengede løsning, hvor både TV 2 og DR har stærke, regionale enheder, som leverer regional dækning til den landsdækkende sendeflade.