Næste år vil ældre i hver fjerde kommune opleve, at serviceniveauet falder, skriver Børsen. 23 kommuner vil forringe servicen for de ældre, mens 60 kommuner vil have et uændret niveau. 7 kommuner vil hæve serviceniveauet ifølge Danske Ældreråd.
“Overordnet set er det jo en udhulning, der er sket over en årrække. Der er ikke ældreplejen, som man kunne ønske“, siger Mogens Rasmussen, der er formand for Danske Ældreråd.
Det er især kommunernes klippekortsordning for de dårligst stillede ældre, hvor der nu bliver sparet. Ordningen skulle sikre, at svage ældre borgere fik en halv times ekstra hjælp om ugen.
“Det viser sig, at 23 kommuner ikke beholder det. Det er vi selvfølgelig meget kede af. Det er en decideret forringelse“, siger Mogens Rasmussen. ”Klippekortet er det eneste sted i ældreplejen, hvor man kan tage individuelle hensyn. Nogle vil gerne have en med til at besøge kirkegården, en tur i teatret eller bare gå en tur“, siger han.
24NYT: Siden 2007 er den gennemsnitlige samlede udgift pr. ældre i kommunerne på landsplan faldet fra 55.229 til 41.315 kr., og andelen af svage ældre, der modtager hjemmehjælp til rengøring og andre praktiske opgaver, er næsten halveret i Danmark, fra 43 pct. til bare 25 pct. i 2017. Disse triste tal skyldes ikke, at ældre er blevet mere selvhjulpne, men derimod markante besparelser på ældreområdet.
Ifølge en nylig rapport fra Vive får 73.000 svage ældre i dag ikke den hjælp, de har brug for.
I finansloven for 2016 afsatte regeringen en ekstra milliard til de ældre – den såkaldte ”værdighedsmilliard” – som kommunerne kan søge om midler fra. Men hverken den eller andre ekstra bevillinger har løftet det samlede niveau mærkbart.
Mens Folketinget spiser danske ældre af med værdighedsalmisser, bruger samfundet 36 mia. netto årligt på den perspektivløse integration af muslimske flygtninge og migranter.
Ifølge Finansministeriets fremskrivning frem til år 2100 vil Danmark blive belastet med denne udgift hvert år de kommende 80 år. Der er således penge nok i de offentlige kasser, men de går ikke til de danske ældre.
Mange etniske danskere føler derfor, at politikernes solidaritet med almindelige borgere er væk, og at politikerne mest er optaget af at hjælpe alle andre end dem.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)