Nyt om bortførte børn

Syd- og Sønderjyllands Politi fortsætter efterforskningen af strafbare forhold begået i Danmark​

 

De to børn, der den 1. januar 2024 blev frihedsberøvede i Gråsten, er nu tilbage i Danmark.

 

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog den 1. januar 2024 klokken 00.17 en anmeldelse om overfald og frihedsberøvelse i Gråsten. Børnenes 49-årige biologiske far blev overfaldet af flere personer på Toldbodgade i Gråsten, da han var ude for at se fyrværkeri sammen med sine to børn. Faderen blev væltet omkuld og udsat for vold, mens de to børn blev tvunget ind i en bil. Herefter kørte gerningspersonerne fra stedet i to biler.

 

Syd- og Sønderjyllands Politi iværksatte straks efterforskning samt eftersøgning af børnene og gerningsmændene og har siden da været i dialog med tysk politi. Sagen viste sig at relatere til en verserende uenighed mellem børnenes forældre om forældremyndigheden over de to børn, der efterfølgende viste sig at opholde sig hos deres tyske mor i Hamborg.

 

Via de tyske myndigheder er børnene fredag eftermiddag leveret tilbage til deres biologiske far, der befandt sig i Tyskland. Familien opholder sig nu igen Danmark, og Syd- og Sønderjyllands Politi er i tæt kontakt med familien i forhold til familiens sikkerhed etc.

 

Syd- og Sønderjyllands Politi fortsætter efterforskningen af de strafbare forhold, der er begået i Danmark og har af hensyn til efterforskningen ikke yderligere oplysninger i sagen.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)