Økonomisk løft til politiet har ingen effekt

I sin tale ved Folketingets åbning 1. oktober 2019 sagde Mette F.: ”Rigtig mange danskere oplever, at politiet ikke længere rykker ud, når de står i en sårbar situation og har behov for myndighederne. Deres sager trækker i langdrag. Vi skal kunne have tillid til politi og retsvæsen. Alt andet er skræmmende”.

Dagen efter kom regeringen med en løsning, da den præsenterede sit forslag til finansloven for 2020. Regeringen lægger op til, at bevillingen til politi og anklagemyndighed skal øges med 1,2 mia. kr., fordi ”vi skal sikre, at vi kan levere tryghed og tillid til danskerne”. Det skriver Berlingske.

En analyse fra tænketanken Krakas sætter imidlertid et stort spørgsmålstegn ved effekten af det økonomiske løft til politiet. Dels påpeger Kraka, at den øgede bevilling reelt kun vil være 180 mio. kr. højere end i 2018. Dels vil regeringens tiltag få begrænset virkning på opklaringen af forbrydelser.

Danmark har i forvejen en lav opklaringsprocent for mange forbrydelser, og det er i sig selv et problem for retsfølelsen.

Krakas analyse påpeger, at vold er det strafferetlige område, hvor opklaringsprocenten er højest – der falder dom ved 20 pct. af anmeldelserne, mens sandsynligheden for opklaring af ejendomsforbrydelser er lidt under 6 pct. I 2018 var der 43.000 indbrud i danske hjem, og kun 700 førte til dom.

Ifølge Krakas analyse vil regeringens løft til politiet betyde, at opklaringsprocenten for ejendomsforbrydelser vil stige med 0,1 pct. til 5,6 pct. Og det svarer til, at 284 flere ejendomsforbrydelser, herunder indbrud, ud af i alt 318.000 anmeldelser (2018-tal) opklares.