Otte års fængsel for forsøg på hvidvask af 29 milliarder kroner

Kvinden har i et indenretligt forhør erkendt forsøg på hvidvask af godt 29 milliarder kroner, og hun modtog torsdag Københavns Byrets dom på stedet.

Den økonomiske kriminalitet er foregået ved, at hun sammen med to andre sigtede gennem 40 forskellige danske kommanditselskaber har gjort det muligt, at der kunne modtages og videreoverføres penge, som direkte eller indirekte var udbytte fra kriminalitet.

Knap fire milliarder euro – eller cirka 29,5 milliarder danske kroner – blev i en periode fra december 2008 til marts 2016 kanaliseret gennem rækken af selskaber, der alle havde konti i Danske Banks filial i Estland.

”Det er det største beløb, vi har set i en sag om hvidvask ført ved retten i Danmark. Kvinden har haft en rolle i et stort hvidvask-kompleks, der var bygget op omkring 40 danske kommanditselskaber. Hun har blandt andet administreret dem og har sørget for, at selskaberne var udstyret med en formel ledelse og kunne aflevere regnskaber, således at selskaberne kunne være registreret i Danmark. Hun har dermed gjort det muligt, at selskaberne kunne flytte penge rundt for at sløre deres ulovlige oprindelse. Det er særlig grov hvidvask, både på grund af det historisk høje beløb samt den professionelle organisering, der ligger bagved,” siger Lisette Jørgensen, specialanklager, National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

De to øvrige sigtede i sagen har også været tilknyttet selskaberne. Den ene er en 49-årig kvinde, der er tidligere russisk statsborger. Hun blev udleveret fra England den 22. december 2021 og har været varetægtsfængslet siden. Den anden er en 56-årig litauisk mand, der bor i Danmark.

Den 49-årige litauiske kvinde er i en tidligere sag idømt tre år og 11 måneders fængsel for hvidvask af mindst 140 millioner kroner. Straffen i sagen torsdag blev derfor udmålt som en tillægsstraf, således at kvinden samlet blev idømt otte års fængsel.

Hun har været varetægtsfængslet siden 20. maj 2021. Ud over fængselsstraffen er hun idømt udvisning for bestandigt.

Sagen er ført som en samarbejdssag mellem National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) og Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet (SSK).

Sagen har forbindelse til en anden sag om Danske Banks filial i Estland. Under efterforskningen af den sag blev det tidligere SØIK (Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, nu Center for Økonomisk Kriminalitet samt Advokaturen for Økonomisk Kriminalitet), opmærksom på, at en række danske kommanditselskaber var kontohavere i filialen i Estland, og at store beløb var blevet kanaliseret igennem disse konti.