Otte anholdt i stor narko-aktion mod rockermiljøet
Særlig Efterforskning Vest foretog tirsdag formiddag en stor koordineret aktion mod rockermiljøet i Aalborg i forbindelse med efterforskningen af organiseret narkohandel.
Otte personer blev anholdt i forskellige byer i Jylland, og en række adresser blev ransaget. Under ransagningerne blev der både fundet narko og våben.
I Aalborg fik Særlig Efterforskning Vest assistance af Nordjyllands Politi. Derudover slog politiet til i Nr. Sundby, Brønderslev, Malling, Tranbjerg, Horsens og Rødekro.
– De anholdte sigtes for i forening at handlet med en større mængde hård narkotika. Handlen er sket med base i Aalborg. Aktionen i dag er et led i vores målrettede indsats mod rocker-bandekriminalitet, siger politiinspektør Brian Olsen, der er leder af Særlig Efterforskning Vest.
Syv af de anholdte fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Aarhus i morgen. Det drejer sig om seks mænd og en kvinde i alderen 26-37 år. Grundlovsforhøret begynder onsdag morgen kl. 9.00. Anklagemyndigheden vil anmode om lukkede døre.
Af hensyn til den videre efterforskning ønsker Særlig Efterforskning Vest ikke at oplyse yderligere om aktionen og baggrunden for den.
24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.
Vær med til at sikre avisens fremtid
29,-/uge Mindstepris 749,-
Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md. | 19,-/uge Mindstepris 989,-
Min. abonnementsperiode: 1 år – kun 989kr. pr. år Spar 1560 kr. |