På stemmejagt i Udkantsdanmark

Urbaniseringsprocessen er en global megatrend, som er en naturlig konsekvens af menneskets evige jagt på at forbedre sin egen situation. Storbyen er ganske enkelt en magnet for mennesker over hele verden, uanset om de vandrer fra mindre velstående lande eller fra provinsen.

En lang række studier rundt om i verden påviser, at produktiviteten i storbyer er langt højere end den er i provinsen. Og det er præcis det, der er attraktionen ved storbyen for dem, der vælger at flytte dertil – f.eks. København – nemlig, at der er mange mennesker i storbyen, og at videnudveksling (især på arbejdspladsen) øger den enkeltes produktivitet og dermed indkomst. Enhver krone, der bruges på at reducere urbanisering og stoppe tilflytningen til storbyen, er derfor en krone brugt på at reducere det generelle velstandsniveau i hele landet.

Både Løkke, der har udflyttet 8.000 statsligt ansatte til provinsen, og nu Mette F., der vil flytte 10 pct. af studiepladserne til Udkantsdanmark, har begrundet udflytningen med behovet for at sikre bedre regional balance og øget sammenhængskraft. Men reelt er der i begge tilfælde tale om klokkeklare politiske projekter.

For Løkke var det reelle mål med udflytningen af de knap 8.000 statsligt ansatte til provinsen at hente stemmer hjem i Jylland.

For Mette F. er målet at score billige og hurtige point for handlekraft og dermed sikre stemmer, både ved kommunalvalget i november og ved næste folketingsvalg.

At dømme efter de begejstrede borgmestre i Udkantsdanmark, er Socialdemokratiets udspil faldet i god jord. Lykken er stor i de jyske kommuner, som snart skal vælge nye kommunalbestyrelser.

I forbindelse med Løkkes udflytning af de 8.000 statslige arbejdspladser til Udkantsdanmark har Miljøministeriet, KL, Cepos, Kraka, de økonomiske vismænd, Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet og flere andre pointeret, at der ikke er noget videnskabeligt belæg for at påstå, at der i provinsen skabes et eneste privat job ved at flytte statslige funktionærer og akademikere ud af København, og at urbaniseringen er kommet for at blive.

Til trods for politikernes forsøg på at stoppe urbaniseringsprocessen, tyder alt på, at tilflytningen til de danske storbyer – særligt København – fortsætter. Med andre ord er der ingen tydelige tegn på, at Socialdemokratiets udflytning af studiepladser vil få nogen større effekt på urbaniseringsprocessen.

Til gengæld vil presset på de eftertragtede uddannelser i storbyerne, der er tilbage, stige voldsomt. Der blive kamp om at være de heldige, der får lov til at uddanne sig i København eller Aarhus, mens B-holdet må tage til takke med et sted i Udkantsdanmark. Vinderen i denne kamp bliver A-holdet – børn til landets elite med de gode forbindelser og venner i embedsværket og på universiteterne. Facit bliver øget polarisering – ikke en mere homogen udvikling.

Socialdemokratiets plan for Udkantsdanmark er ren populisme, symbolpolitik og elendig forvaltning af skatteydernes penge. Partiet vil stik imod eksperternes ord bruge sin politiske magt til at fortsætte en perspektivløs omfordelingspolitik, stoppe en megatrend, der ikke kan stoppes, og understøtte politiske venner med offentlige penge, som i overvejende grad vil gå til højere kommunale udgifter og ikke vækstskabende initiativer for den private sektor.

André Rossmann