SLAGELSE:
Tidlig søndag morgen kom en 30-årig kvinde fra Slagelse kørende i bil ad Bredgade i Slagelse. Formentlig på grund af alkoholpåvirkning mistede hun herredømmet over bilen og kørte op på fortovet, hvor hun påkørte tre unge mennesker. De blev alle tre kørt til akutmodtagelsen til behandling for deres skader. En udåndingsprøve viste, at den 30-åriges promille var så høj, at det hører under kategorien vanvidskørsel. Hun blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel og for at have forvoldt fare for andres liv eller førlighed – og hendes bil blev i den forbindelse beslaglagt med henblik på konfiskation. Senere søndag blev kvinden fremstillet i grundlovsforhør, hvorfra hun blev løsladt.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)