Paradigmeskiftet med fokus på hjemsendelser i stedt for integration skulle vende op og ned på dansk flygtningepolitik, men blot 8.400 af de i alt 105.000 flygtninge eller familiesammenførte, der fra 1997 til 2018 har opnået midlertidig beskyttelse i Danmark, er udrejst. Og kommunerne enten ignorerer paradigmeskiftet eller aktivt modarbejder det. Det skriver Berlingske.
Alle mulige instanser modarbejder det, som er vedtaget på Christiansborg, når det handler om en stram udlændingepolitik. Hverken København, Aarhus, Odense, Aalborg eller Odense har endnu gennemført de dele af paradigmeskiftet, som kommunerne har indflydelse på. Man kan vedtage alle de love, man vil på Christiansborg. Men hvis de ikke har effektive styringsinstrumenter og klare incitamenter, så har kommunerne mulighed for at ignorere den. Enten ved at lade dem hvile eller ved direkte at sabotere dem.
I henhold til paradigmeskiftet skulle kommunerne med direkte kontakt til flygtningene kun anvise dem en midlertidig bolig. Men i flere af de største kommuner er der endnu ikke sket noget. Andre har ignoreret det. I Aarhus Kommune fortsætter man som hidtil med at anvise permanente boliger til flygtninge.
Der er andre eksempler. F.eks. besluttede politikerne på Christiansborg i 2016, at man skulle trække forældre i sociale ydelser, hvis deres børn ikke kom i skole. Det valgte kun få kommuner at gøre.
I kommunerne er man optaget af at få tingene til at fungere. Og ofte beslutter man, at man får det bedst mulige ud af lovgivningen fra Christiansborg ved at foretage sig så lidt som muligt eller ignorere den.
Paradigmeskiftet er blålys for folket, for på alle niveauer i det danske samfund gør indvandrervenlige politikere og embedsmænd alt for at undergrave det.
OBS: Læs og del gerne nyheden fra din Facebook-profil, fordi Danmarks Radio har fået Facebook til at lukke 24NYT’s profil.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)